Hvorledes vurderes uddannelsernes bevillingsmæssige forhold?
Taxameter-bevillingerne udgør mere end halvdelen af institutternes interne ressourcer. Som bekendt er taxameter-taksten til naturvidenskab faldet de senere år. Dette giver en presset ressource-situation, ikke mindst i forbindelse med det faldende studentertal (idet et fald på f. eks. 20% i studentermassen jo ikke nødvendigvis medfører et tilsvarende fald i undervisningsbyrden).
Figur 3.1 viser udviklingen i S/L-ratioen på naturvidenskab på RUC.
Hvorledes og efter hvilke kriterier prioriterer uddannelsesstedet internt fordelingen af ressourcer til uddannelserne? Hvilke muligheder har uddannelsesstedet for at tilgodese særlige fagområder og uddannelsesmæssige aspekter?
Undervisningsressourcer allokeres på grundlag af studentertallene på de enkelte fag. Forud for hvert semester beregnes ud fra matrikeltallene og de af konsistorium vedtagne S/L-ratioer hvor mange undervisningssemesterværk der skal allokeres til hvert enkelt overbygningsfag, dog allokeres der under alle omstændigheder mindst tre semesterværk til hvert NAT-overbygningsfag (småfags-garantien); derefter allokeres resten af semesterværkene til NAT-BAS. S/L-ratioen er 15 for NAT-fagene. - Denne fremgangsmåde bevirker at NAT-BAS fungerer som en slags buffer der gør det muligt at fastholde den ønskede S/L-ratio på hvert enkelt overbygningsfag, uafhængigt af variationer i de aktuelle studentertal. Hvis man tænker i STå-regnskaber, så er STå-indtjeningen på NAT-BAS langt større end på overbygningerne - matematik, fysik og kemi har faktisk et STå-underskud på deres overbygningsmoduler. Den anvendte metode betyder altså at det hele indgår i én stor pulje der fordeles som beskrevet, til overbygningernes fordel.
Figure 3.1: Studenter/lærer-ratioen på naturvidenskab
på RUC i årene 1976-98.
Øvrige uddannelsesmæssige ressourcer (så som penge til studenterrejser, kontorhold, apparatur) fordeles ligeledes efter nøgler der blandt andet afhænger af studentertal. Det skal bemærkes, at NAT-BAS har sin egen driftsbevilling, f.eks. til studenterrejser og kontorhold (men ikke til apparatur).
Hvilken strategi har fakultetet for samlæsning på tværs af uddannelserne og i hvilket omfang er samlæsningen økonomisk henholdsvis fagligt begrundet?
Det er indbygget i RUCs uddannelsesstruktur at der de to første år, nemlig på basisuddannelsen, i meget høj grad finder samlæsning på tværs af uddannelserne sted, idet der i næsten alle undervisningsaktiviteter på NAT-BAS deltager studerende der siden spredes på mange forskellige overbygningsfag.
Der er et betragteligt overlap mellem de kurser som de
forskellige
overbygningsfag melder ud som normalforudsætninger.
Eksempelvis er kurset Fysik A normalforudsætning for både fysik
og kemi,
kurset Kemi C for de to biologiuddannelser og kemi, og
kurset Matematik A for matematik, fysik og kemi.
(En samlet oversigt over normalforudsætninger i alle
naturvidenskabelige overbygningsfag kan ses
på side 
.)
Da det endelige studievalg først skal foretages efter de to basisår, bliver frafaldet på grund af studieskift mindre, og hvis en studerende i løbet af basisuddannelsen ændrer planer eller på overbygningen skifter fag, vil den resulterende studietidsforlængelse ofte være væsentligt mindre end den ville have været i et mere traditionelt uddannelsessystem.
Fører ændringer i forskningsbevillinger til ændringer i benyttelsen af de øvrige driftsbevillinger?
Der synes at være en tendens til at eksterne forskningsbevillinger betinges af samfinansieringskrav, og det binder nogle af de øvrige driftsbevillinger. I små miljøer som vores vil dette medføre risiko for skævvridning af forskningsaktiviteterne så det går ud over bredden.
Giv eksempler på hvordan eksterne projektbevillinger har betydning for undervisningen.
De enkelte miljøer har hidtil ikke været afhængige af eksterne projektbevillinger til finansiering af fastansatte medarbejdere. I den udstrækning der har været eksternt finansieret helt eller delvist frikøb af medarbejdere, har dette muliggjort ansættelse af studenterundervisere (som kan være ganske god erstatning/supplement i øvelsesundervisningen) eller eksterne deltidsundervisere til varetagelse af undervisning i f.eks. astrofysik eller undervisningsforsøg i fysik og kemi. - I Afsnit 7.3 er omtalt et eksempel på en større ekstern projektbevilling der har givet undervisningsmæssigt afkast i form af emner for en række studenterprojekter.