Adgangskravene til NAT-BAS er en matematisk studentereksamen enten med ABC* eller med BBC plus et gennemsnit på mindst 8.0. NAT-BAS er fødelinie til en række naturvidenskabelige overbygningsuddannelser. I konsekvens heraf er adgangskravene hvad angår fagene matematik, fysik og kemi lavere end til studierne af disse fag på f.eks. KU, men højere end til f.eks. geografistudiet på KU.
I praksis oplever vi en betydelig differentiering mellem de studerendes formelle og reelle kvalifikationer i fagene matematik, fysik og kemi. Dette forhold danner sammen med den kendsgerning at de studerende vælger en række forskellige overbygningsfag, udgangspunkt for den fri kursusstruktur på NAT-BAS. Denne er indrettet som buffet frem for menu, således at den studerende selv kan vælge de kurser vedkommende har behov for. Eksempelvis er der et særligt undervisningstilbud til studerende der føler sig svage i symbolmanipulationer og matematificering af naturvidenskabelige fænomener.
I Afsnit 11.1 ovenfor diskuteredes forudsætninger ved
studiestart; i dette afsnit ser vi på forudsætninger ved
overbygningsstart efter de to år på NAT-BAS.
Normalforudsætningerne ved start på de naturvidenskabelige
overbygningsstudier fremgår af skemaet på side 
.
Ud over kvalifikationer svarende til bestået NAT-BAS er de
Set fra matematiks synspunkt fungerer normalforudsætningssystemet godt. De anbefalede normalforudsætninger er fornuftige under de givne omstændigheder. Det er således praktisk muligt at komme til at opfylde dem inden starten på overbygningen, og næsten alle studerende opfylder dem.
Næsten alle studerende har fulgt normalforudsætningskurserne. Stadigvæk er der dog huller i de studerendes faglige viden ved overbygningsstart. Således ser vi til tider en tendens til at helt elementær gymnasieviden er glemt eller aldrig tilegnet.
I løbet af NAT-BAS-forløbet tager de studerende der siden starter på kemioverbygningen, kurser i henhold til normalforudsætningssystemet. De har således stort set alle gennemført kemikurserne og Matematik A, hvorimod kun ca. halvdelen har nået Fysik A.
Bachelormodulets kurser er tilrettelagt så en del huller og mangler i de studerendes forudsætninger kan udbedres.
Der er ikke noget der tyder på at det vil være en fordel for kemi hvis der krævedes A-niveau i kemi for optagelse på NAT-BAS.
Figure 11.1: Skema over obligatoriske og
anbefalede
normalforudsætninger
Hvad er uddannelsens opfattelse af gennemførelsesprocenten, og hvordan er den fremkommet? Hvor i studieforløbet er der i særlig grad studiefrafald, og hvad er de væsentligste årsager til studiefrafald? Hvilke tiltag er iværksat for at mindske frafaldet?
På NAT-BAS gennemfører for tiden 70% af de studerende, hvilket er tilfredsstillende. Siden 1972 har dette tal svinget mellem 60% og 80%. Som nævnt i Afsnit 5.3 er studietiden på NAT-BAS faktisk de normerede to år for langt de fleste af dem der gennemfører. Dette antyder at frafaldet på NAT-BAS ikke skyldes et for svært studium, men snarere at nogle stille og roligt indser at naturvidenskab/RUC/universitetsstudier ikke er noget for dem.
Den væsentligste grund til frafald menes at være at den studerende erkender at have valgt et forkert (dvs. ofte et for svært) fag. Den slags erkendelser opstår som oftest ret tidligt i overbygningsforløbet. På NAT-BAS har de studerende mulighed for at lave et eller flere matematikorienterede projekter og følge forskellige matematikkurser. På den måde kan de måske blive i stand til på en mere kvalificeret måde at afgøre om matematikstudiet er noget for dem. De to kurser Matematik A og B er alment introducerende og giver ikke et realistisk indtryk af hvad det er for en slags krav der stilles på matematikoverbygningen. Derfor har vi indført kurset Matematik C der udtrykkeligt henvender sig til potentielle matematikstuderende.
De studerende der ikke gennemfører fysikoverbygningen, vælger hovedsageligt at stoppe i forbindelse med breddekurset, altså i løbet af deres første år på fysik. Vi har ikke iværksat tiltag for at mindske frafaldet på fysikoverbygningen. Dette ud fra den betragtning at fysik er et svært fag som i sine krav givetvis skuffer nogle, men at vi ikke kan slække på de faglige krav uden at udvande uddannelsen. For blandt andet at give de studerende mulighed for realistisk at vurdere om fysikstudiet er noget for dem, inden de begynder på overbygningen, holder vi på NAT-BAS et kursus (Fysik B) der er særligt rettet mod potentielle fysik-overbygningsstuderende.
Gennem kemikurserne og projektvejledningen på NAT-BAS forsøger kemilærerne at give et korrekt indtryk af krav i kemi-overbygningsstudiet. Alligevel ses der et frafald der som regel synes at skyldes at kravene alligevel opleves som for store. Noget af frafaldet (skønnet til 20%) omsættes i studieskift.
Hvad er uddannelsernes opfattelse af den gennemsnitlige studietid, og hvordan er den fremkommet? Hvordan vurderes denne? Hvilke årsager menes at være de væsentligste i forbindelse med en overskridelse af den normerede studietid? Er der planer om tiltag for at nedsætte den gennemsnitlige studietid?
Som nævnt i Afsnit 5.3 er den gennemsnitlige studietid for en kandidat med matematik, fysik og/eller kemi 7-8 år, skønt NAT-BAS næsten altid gennemføres på de normerede to år. Studietidsforlængelsen ligger altså på overbygningsstudierne.
Efter NAT-BAS ønsker mange studerende at fordybe sig i deres to overbygningsfag. Der kan f.eks. høres udsagn fra de studerende om at de vil afsætte et helt studieår til deres speciale, selvom det i nogle fag er normeret til under et halvt års studietid. I et system med fri kombination af fagene vil der uvægerligt opstå skemamæssige problemer for nogle studerende. Eksempelvis afholdes kurserne i matematik og i kemi i nogen grad på de samme dage, og ligeledes kurserne i fysik og i biologi.
Selvom en del af den statistisk registrerede studietidsforlængelse skyldes studieskift, er studietiden også for en studerende uden studieskift typisk længere end normeret. Vi er ikke bekymrede over denne tendens og finder at en lang studietid ikke altid er udtryk for ineffektive studier. I øvrigt er de lange studietider ikke et problem der er specielt for RUC eller for naturvidenskab på RUC, og det kan vel vanskeligt løses isoleret.
Som nævnt er den faktiske studietid længere end den normerede. Dette kan man anlægge forskellige synspunkter på. Ét synspunkt er at den studerende får et økonomisk problem fordi SU'en holder op. Et andet synspunkt er at faget matematik ikke er et fag der udelukkende består af en mængde viden og en række færdigheder som man bare kan sætte sig hen og lære, og hvor det er sådan at hvis man læser på det i 40 timer om ugen i 10 uger, så lærer man det samme som hvis man læser på det i 20 timer om ugen i 20 uger; tværtimod kræver tilegnelse af matematik (og vel mange andre fag) netop tid til at leve sig ind i og forstå faget. Set ud fra det synspunkt er det ikke nogen ulykke at den typiske studerende bruger mere end den normerede studietid på overbygningsstudiet.
Overbygningen i fysik tager typisk ca. dobbelt så lang tid, som normeret. Dette accepteres langt hen ad vejen af både studerende og lærere. Der er ikke lavet tiltag til at nedsætte studietiden, selvom vi naturligvis er klar over at de store overskridelser af den normerede studietid skaber SU-mæssige problemer for de studerende.
Den lange studietid gælder også for studerende med kemi som det ene fag. Foruden de generelle forhold er det værd at hæfte sig ved det eksperimentelle arbejde som en forsinkende faktor. Dels er der meget tilstedeværelsestid i øvelseskurserne, og dels er de eksperimentelle projekter forskningslignende og lader sig ikke altid begrænse inde for et enkelt semester. Den stærke eksperimentelle orientering burde måske berettige til den forlængelse af normen der har været tale om i forbindelse med eksperimentelle specialer. Desuden er de studerende ikke fra NAT-BAS trænede i at gå til skriftlige prøver med længere repetitionstid. Den manglende træning i denne studieform bidrager formentlig til forlængelse af studietiden.
Hvorledes vurderes studiemiljøet på uddannelserne af selvevalueringsgruppen henholdsvis de studerende generelt?
Studiemiljøet på RUC præges af at halvdelen af studietiden er projektarbejde i grupper. Herved lærer de studerende hinanden bedre at kende end ved traditionelle undervisningsformer såsom forelæsninger og diverse øvelser.
Nedenfor følger en beskrivelse af studentermiljøet på NAT-BAS\ skrevet af Eva Uhre (fjerde-semestersstuderende og næstformand for NAT-BAS studienævnet):
På NAT-BAS eksisterer flere forskellige fagligheder ved siden af og i samspil med hinanden. Dette giver et dynamisk miljø hvor de studerende har mulighed for at beskæftige sig med tværfaglige problemstillinger, få indsigt i de forskellige fags teorier og metoder og se det enkelte projekt i et større naturvidenskabeligt perspektiv. Tværfagligheden i projekter og kursusvalg er dominerende i begyndelsen af studiet og aftager gradvist efterhånden som de studerende får sporet sig ind på hvilke overbygningsfag de vil læse.
Mens man går på NAT-BAS er man tilknyttet et hus der udgør den fysiske, faglige og sociale ramme for studiet. I husene er der gode lokale- og EDB-faciliteter, på trods af dette er der dog en del grupper der vælger at mødes privat. Vejlederstaben er som regel fast gennem NAT-BAS's to år, og selvom de samtidig er tilknyttet deres institutter og altså ikke holder til i husene, er dette med til at give en god kontinuitet i forløbet. Endvidere er vejlederne på NAT-områdets institutter generelt villige til at hjælpe med eventuelle problemer.
Studerende på matematik har bidraget med følgende vurdering:
Matematikstudiet foregår som bekendt i samme institut som fysikstudiet. Dermed er der stor sammenhæng mellem de to studiemiljøer.
Det faktum at ca. 1/3 af de matematikstuderende har fysik som andet fag, samt at de to fag normalt tager væsentligt længere tid end normeret, bevirker at der fra det ene semester til det næste ikke udskiftes så stor del af studentermassen. Dermed findes en stor grad af kontinuitet i studiemiljøet.
Studerende og ansatte deler kantine på instituttet. Dette er medvirkende til at der alt i alt er tale om et lille hyggeligt miljø hvor VIP/STUD/TAP-grupperne kender hinanden. I det hele taget er instituttets ansatte meget hjælpsomme over for studerende som banker på døren.
De studerende på IMFUFA har deres egen forening der arrangerer fællesspisning 2-3 gange hvert semester. Foreningen benyttes som forum til diskussion af undervisningen og forholdene på instituttet generelt, for derefter at melde tilbage til studienævnet. Således har studiet været underlagt en uformel kvalitetssikring længe inden det blev moderne.
Desværre bevirker det lille antal studerende at det i forbindelse med dannelse af projektgrupper ofte er svært at finde personer med fælles interesser. Hvis enkelte studerende eksempelvis vil lave modelprojekt i et bestemt semester, så de kan opnå bachelorgrad (pga. SU-regler), kan det til tider være nødvendigt at bide i det sure æble og vælge et emne som de ikke brænder så meget for som ønskeligt. Til gengæld accepteres oftest forholdsvis små projektgrupper, hvilket studerende sætter stor pris på. Det er ikke unormalt med to-personers grupper.
De studerendes edb-faciliteter er efterhånden af ældre dato, men serviceres fuldt tilfredsstillende. Trods et lille antal studerende på matematik såvel som fysik er der mangel på grupperum til brug for projektgrupperne, og det har den negative konsekvens at nogle grupper vælger at arbejde hjemme.
Nedenfor følger en vurdering af studiemiljøet udarbejde af studerende Thomas Frommelt, medlem af studienævnet i 1997:
Fysikstudiet på RUC bærer i høj grad præg af at være et lille studie. Det vil sige at alle de studerende stort set kender hinanden, og en stor del har på et eller andet tidspunkt arbejdet i projektgruppe sammen. Dette bevirker at der generelt er en god og venskabelig stemning, hvor alle er meget flinke til at hjælpe hinanden med eventuelle problemer. Tendensen blandt vejledere/lærere er også at døren til deres kontor i hovedtræk står åben, forstået på den måde at den studerende kan komme og spørge om hjælp hvis det kniber. Alt i alt gør dette at studiemiljøet vurderes til at være meget tilfredsstillende. Samtidig skal det siges at lokalerne lader meget tilbage at ønske. Der mangler i høj grad mødelokaler til de igangværende projektgrupper, og de eksperimentelle faciliteter som er til rådighed for de studerende, er af meget ringe karakter. I værste fald kan de manglende mødelokaler føre til at grupperne afholder deres møder privat i stedet for på RUC, hvilket så igen kan føre til en afmatning af studiemiljøet.
Det tilrettelagt omsorgsfulde studiemiljø på NAT-BAS\ fortsætter ikke på samme måde på kemi-overbygningen. Der er mere lagt vægt på den faglige tilrettelæggelse, som de studerede generelt er tilfredse med.
De studerende arrangerer jævnligt kemi-café i en uformel struktur. På en sådan sen fredag eftermiddag kommer mange studerende fra andre fag og fra NAT-BAS forbi til uforpligtende socialt samvær over en kop øl. Ved særlige lejligheder udføres spektakulære demonstrationsforsøg af ældre studerende. Ved husmøder fælles for biologi- og kemistuderende tages forskellige studierelevante spørgsmål op. Intensiteten af arbejdet varierer, men styres gerne af de studerende i studienævnet og dermed af spørgsmål der behandles der. - Antallet af arbejds- og møderum er foruroligende lavt. De studerende arbejder derfor også i gangene når laboratoriet ikke kan bruges.
Er kønsfordelingen i studentergruppen tilfredsstillende? Hvis ikke, hvilke strategier har man lagt for at ændre herpå?
Kønsfordelingen i studentertilgangen fremgår af tabellerne
i Afsnit 23.1 på side ff.
Kønsfordelingen i studenterbestanden fremgår af
Afsnit 23.2 på side .
Ser man på studenterbestanden er der ikke nogen alvorlig skævhed i kønsfordelingen. Ser man på tilgangen, så fluktuerer såvel antallet som kønsfordelingen noget fra år til år. I de seneste år har der været overvægt af mandlige studiestartere, men der har faktisk været år hvor der startede flere kvinder end mænd. - Der er ikke planer om særlige foranstaltninger til udjævning af kønsfordelingen.
På fysik er p.t. 15% af de studerende kvinder. Vi var for et par år siden oppe på at 25% var kvinder, men har altså oplevet en betydelig tilbagegang i kvindeandelen. Det er en fordel for kvindelige fysikstuderende at fysik deler institut med matematik, som har en mere jævnbyrdig kønsfordeling, så vi burde kunne tiltrække flere kvinder til fysik-overbygningen. Hvert år præsenteres fysik-overbygningsstudiet over for andet- års NAT-BAS-studerende, og her lægger vi vægt på at også kvindelige fysikstuderende deltager i præsentationen.
Der er en jævnbyrdig kønsfordeling i faget kemi.