En oversigt over RUCs uddannelsesstruktur er givet i 
.
Kort fortalt følger den studerende først en toårig
basisuddannelse
og læser dernæst to sideordnede overbygningsfag der hver har
en normeret studietid på tre semestre.
Hvilke elementer i uddannelsesstrukturen er svage, og hvilke elementer er stærke?
På RUCs kombinationsuddannelser har man to ligestillede fag der hver især er på et niveau mellem hovedfag og bifag. Derved bliver den studerende trænet og indsocialiseret i to fag. At de to fag er ligestillede, kan også betragtes som en svaghed, idet den studerende sjældent når så langt ind i det enkelte fag som ved et traditionelt hovedfagsstudium.
Et grundlæggende træk ved den RUCske uddannelsesstruktur er den klare rollefordeling mellem projektsiden og kursussiden af uddannelsen: Projektsiden bidrager til fordybelse i en række faglige områder og opdyrker en række i pensumtermer vanskeligt beskrivbare kvalifikationer, mens kursussiden dækker den traditionelle, systematiske faglighed.
Studieformen med 50% projektarbejde har adskillige styrker: De studerende lærer fra start at arbejde kritisk og selvstændigt, at finde litteratur, de bliver motiverede ved at arbejde med et selvvalgt problem og lærer at afrapportere deres resultater i en projektrapport udarbejdet af en gruppe. En ulempe ved den store vægt på projektarbejdet er, at et mindre obligatorisk pensum nås i løbet af studiet end hvis der intet projektarbejde var; dette giver fagtrængselsproblemer, måske især for fagene matematik, fysik og kemi. Endvidere er der risiko for at størstedelen af den studerendes projekter kommer til at befinde sig inden for det samme faglige hjørne. (Sligt forekommer til tider på NAT-BAS hvor man vil sige at det er mod intentionen med basisuddannelsen. Det forekommer også på overbygningerne hvor man vil være tilbøjelig til at give det den positive udlægning, at det er nemt - og ofte ønskeligt - for den studerende at lave sin egen toning af uddannelsen.)
Pånær det semesterintroducerende kursus er der ingen obligatoriske kurser på
NAT-BAS; dog skal den studerende følge mindst to matematik-baserede kurser,
jf. side .
Valgfriheden har den fordel at f.eks. matematikkurserne frigøres
fra deres traditionelle bøddelfunktion så de studerende
kan koncentrere sig om at forstå frem for om at bestå.
På den anden side har friheden den ulempe at der ikke er garanti
for at de studerende ved overbygningsstarten
har alle anbefalede normalforudsætninger.
Der er i øvrigt et generelt trængselsproblem mht. netop
normalforudsætningskurserne.
En studerende som ønsker at kombinere kemi med matematik eller fysik
vil således - afhængigt af sine
gymnasieforudsætninger - skulle følge op til otte kurser,
så der er slet ikke plads til fejlvalg eller de
mere filosofisk orienterede kurser.
Metaperspektiverne, som efter vores opfattelse ikke
bør mangle i en matematikuddannelse, studeres bedst i
projektsammenhæng, hvorimod den ordnede og systematiske viden
inden for de forskellige delområder af matematikken bedst
tilegnes i forbindelse med kursusundervisning (jf. side ).
To af de tre projekter vedrører dels fagets historiske,
samfundsmæssige og filosofiske placering og dels fagets anvendelse,
jf. side
(det tredje projekt vedrører traditionel fysik).
Denne vægtning af uddannelsesforløbet medfører at en
fysikkandidat fra RUC får en konkret viden om fagets
filosofiske status. Vægtningen af forskellige
vinkler på faget har på den anden side den svaghed, at en
fysikkandidat fra RUC mangler dybtgående systematisk træning inden
for andre end de på dybdekurserne fulgte to teoribygninger.
Dog går projekterne selvfølgelig i dybden med de valgte
fysiske problemstillinger.
Det omfattende projektarbejde gennem hele studieforløbet sikrer
fordybelse inden for flere områder, jf. side .
De tre kemiprojekter
tematiseres med nøgleordene anvendelser af kemi, kemiske
metoder og modeller og kemisk forskning, hvilket antyder
at der er forskellige indgange til de kemiske problemer som
studeres i projektarbejdet. Meget ofte afvikles projekterne med
et vægtigt eksperimentelt indhold. Disse kvaliteter opnås på
bekostning af et mindre omfang af systematisk indlæring, især
i teoretisk kemiske områder.
Hvorledes vurderes balancen mellem bredden i uddannelserne og de studerendes mulighed for fordybelse?
I forhold til traditionelle universitetsuddannelser vægter RUCs uddannelsesstruktur dybden mere end bredden, forstået på den måde at projektarbejdet repræsenterer faglige nedslagspunkter der skal give eksemplariske oplevelser af fagene. Til den anden side trækker det forhold at den studerende de to første år orienterer sig bredt inden for naturvidenskaberne; her er der større vægt på bredde end der er på et traditionelt hovedfags/bifags-studium.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale. Et speciale er primært defineret således, at der i vurderingen af (speciale-)projektarbejdet indgår en vurdering af selve projektrapporten med dens skriftlige formuleringer mv. Der kan vælges speciale på to måder: Enten vælges specialet i et af overbygningsfagene eller også vælges der et tofags integreret speciale.
På matematikoverbygningen sikrer rækken af emnekredse (der oftest tages som kurser) en nødvendig faglig bredde, idet dog emnekredsen E8 er beregnet netop til fordybelse i et emne af videregående karakter. På projektsiden gælder det på den ene side at bindingen med at de tre projekter skal være af hver sin type, sikrer en nødvendig (meta)faglig bredde. På den anden side fører det problemorienterede projektarbejde uvægerligt til en høj grad af fordybelse i de relevante fagområder. Det skønnes at uddannelsen har en fornuftig bredde (men man kunne naturligvis inddrage endnu flere delområder af matematikken hvis vi havde seks og ikke fem år til at producere en kandidat), samtidig med at de studerende har rige muligheder for faglig fordybelse.
Kurserne er delt mellem et stort kursus, breddekurset, der giver en bred indføring i fysikken, og to mindre, mere traditionelle kurser, dybdekurserne, hvor en enkelt teoribygning behandles i dybden. Derudover har den studerende gennem projektarbejdet lejlighed til at gå dybt ned i en konkret fysisk problemstilling. Samlet vurderes vægtningen mellem bredde og mulighed for fordybelse som værende god.
Bredden sikres gennem NAT-BAS med de 0.75 semestres forskolings-kurser i kemi, det indledende projektarbejde samt de 1.5 semestres kemikurser. Fordybelsen sker i projektarbejdet som omfatter 1.5 semestres normeret studietid. Fordybelsen sker i kemimodulerne i tre forskellige områder (i tre forskellige projekter), idet det dog ligger inden for den enkelte studerendes muligheder at arbejde inden for samme område i flere projekter. Flere studerende benytter faktisk denne mulighed. Kombinationsstrukturen tillader på den ene side en integration af faglige elementer fra det andet fag i kemien (og omvendt), hvorfor den umiddelbart lægger op til at dyrke kemi på grænsefladen mellem de to fag, hvor spændende udvikling ofte sker. På den anden side tillader strukturen at der slet ingen integration sker. Populationerne af studerende der kombinerer kemi med fysik eller matematik (eller datalogi) er for lille til, at der kan skabes en slagkraftig linie-tradition.
For kemi er der i den nuværende studieordning afsat 0.5 semesters arbejde til modul 3 projektet, som kan udføres som specialeprojekt. Det er ganske lidt, især i betragtning af at specialet meget ofte er stærkt eksperimentelt orienteret. I praksis bruger de studerende længere tid på deres specialeprojekt. Der arbejdes for tiden med at reformulere vægtene af de forskellige studieelementer således at modul 3 projektet får lidt mere formel tid og derved forbedrer mulighederne for specialeprojektet i kemi.
Der ses enkelte studerende med fagene matematik, fysik og/eller kemi som gennemfører på de normerede 5 år, men det hører til undtagelserne. NAT-BAS bliver af stort set alle (der fortsætter) gennemført på de normerede 2.0 år. Studietidsforlængelsen sker altså i løbet af overbygningsstudierne der i snit tager dobbelt så lang tid som normeret. Dette giver ikke anledning til stor bekymring blandt lærerne, selvom de studerende selvfølgelig mærker når SU'en løber ud. Det skal nævnes at der kan være rent skematekniske forhindringer for at gennemføre på normeret tid. Således planlægges nogle overbygningsfag ud fra en antagelse om at den studerende er på faget i halvandet år på fuld tid, mens andre fag (heriblandt matematik, fysik og kemi) planlægger med at den studerende befinder sig på faget i tre år, men kun på halv tid. Når disse forskellige filosofier kolliderer for en given fagkombination, er det praktisk umuligt at gennemføre på normeret tid.
Er der kommentarer til det billede af uddannelsen, der tegnes i forundersøgelsen?
Skemaet side 13: Adgangskravene ikke rigtige. De rigtige er: Matematisk studentereksamen enten med niveauerne ABC* eller BBC samt et gennemsnit på over 8.0. Side 67: Eksamen efter NAT-BAS er efter den studerendes valg i tredje- eller fjerdesemestersprojektet.
Side 69 og 70: Der er ikke noget der hedder Matematik H (derimod er der Matematik C og Matematik D). - Normalforudsætningskurserne for matematik er Matematik A, Matematik B og Datalogi A. Side 72: Matematikspecialer laves altid i tredje modul og skal altid være et professionsprojekt.