Kapitel 0 opridser en række træk ved RUCs uddannelser, som det er nyttigt at have in mente ved læsning af nærværende selvevalueringsrapport for fagene matematik, fysik og kemi.
Af hensyn til læseren har vi valgt at følge dispositionen i vejledningen. Derfor vil der ind imellem være gentagelser, selvom vi har forsøgt at begrænse dem. - Vi har ikke foretaget en spørgeskemaundersøgelse af de studerendes meninger om uddannelserne. Tidligere spørgeskemaundersøgelser gav så lave svarprocenter at det var svært at konkludere noget entydigt. Efter vores mening vil de studerendes holdninger til uddannelserne bedre kunne vurderes af evalueringsgruppen ved de planlagte institutionsbesøg i april og maj. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at nærværende rapport naturligvis har bidrag fra og reflekterer synspunkter af de studerendes repræsentanter i studienævnene.
RUC fejrede sidste år sit 25 års jubilæum. Antallet af studerende har gennem tiden været jævnt stigende. I dag er der knap 7000 studerende (med stor overvægt af samfundsvidenskabelige og humanistiske studerende). På RUC er der ansat ca. 250 fuldtids videnskabelige medarbejdere, heraf ca. 100 ved naturvidenskabelige fag (en del uden undervisningsforpligtelser).
RUC blev grundlagt som et universitet der skulle aflaste Københavns Universitet og give mulighed for at indføre en uddannelsesstruktur der omfattede uddannelser med mulighed for afstigning på flere forskellige niveauer. RUCs uddannelser blev fra starten kendetegnet af et stort indhold af projektarbejde udført af grupper af studerende. Projekterne var problemorienterede, tværfaglige og deltagerstyrede. RUC er stadig kendetegnet ved disse nøglebegreber. Således er halvdelen af den normerede studietid afsat til projektarbejde.
I modsætning til de to andre mindre universiteter i Danmark (i Odense og Aalborg) er RUC ikke et udpræget regionalt universitet. En betragtelig del af vores studerende kommer fra det storkøbenhavnske område, og det betyder at en stor del af RUCs eksistensberettigelse ligger i at være anderledes end f.eks. KU og DTU. RUC er anderledes ved uddannelsesstrukturen, den høje prioritering af projektarbejdet og ved visse særlige uddannelser. Det sidste punkt er ikke direkte relevant her.
De fleste fag på RUC, herunder matematik, fysik og kemi, er
omfattet af kombinationsstrukturen. Kandidatuddannelsen er
normeret til 5 år eller 10 moduler. Heraf udgøres de
første fire moduler af en basisuddannelse, hvorefter den
studerende tager tre moduler på hvert af sine to overbygningsfag.
En RUC-kandidat med en kombinationsuddannelse har
ikke et hovedfag og et bifag, men derimod to ligestillede
fag der hver især ligger mellem hovedfagsniveau og bifagsniveau.
-
På side 
ff gives der korte oversigter over hhv.
den naturvidenskabelige basisuddannelse (NAT-BAS) og
matematik-, fysik- og kemioverbygningerne.
Bacheloruddannelsen består af en basisuddannelse samt enten det første modul, bachelormodulet, på hvert af to overbygningsfag eller de to første moduler på ét fag. En RUC-bachelor bliver i det første tilfælde enkelt-fagligt set ret tynd. I konsekvens heraf har vi valgt ikke at tale om en RUC-bachelor som f.eks. en bachelor i fysik og kemi, men i stedet som en naturvidenskabelig bachelor med fysik og kemi. Som på andre universiteter er der kun få studerende der ønsker at slutte studiet med bachelorgraden.
På hvert af basisuddannelsens fire moduler udfører den studerende et projekt i en gruppe og følger to kurser. Arbejdsindsatsen deles ligeligt mellem kurser og projektarbejde.
Kurserne vælges fra et større udvalg med kun
få bindinger, se side
(eller Bilag H).
Et kursus indeholder to halve dages
undervisning om ugen og løber over ca. 14 uger inklusive evaluering.
Kurserne evalueres på mange
forskellige måder: opgaveaflevering, én eller flere prøver,
miniprojekter, obligatoriske mundtlige fremlæggelser, etc, dog
aldrig egentlig eksamen med ekstern censur.
Projektarbejdet er reguleret af semesterbindinger. Ideen er at den studerende skal arbejde med naturvidenskab fra forskellige synsvinkler. Således skal det første projekt belyse naturvidenskaberne i samfundet (ingeniørens synsvinkel), det andet modeller, teorier og eksperimenter (naturvidenskabsmandens synsvinkel) og det tredje formidling af naturvidenskaberne og deres anvendelse (humanistens synsvinkel). I det fjerde semester er projektvalget frit, men selvfølgelig stadig bundet af at projektet skal vedrøre naturvidenskab. Hvilke faglige områder der inddrages i projekterne, afhænger helt af problemstillingen. Det er således f.eks. muligt at lave alle fire projekter med stort indhold af kemi. - Hvert projekt afsluttes med en evaluering, hvor en opponentgruppe og dennes vejleder giver detaljeret kritik af projektrapporten.
På NAT-BAS er der kun få formelle prøver med egentlig censur. Førsteårsprøven vedrører andetsemestersprojektet. Prøven har intern censur og der gives karakteren Bestået/Ikke bestået. Andet år afsluttes med en prøve med ekstern censur. Prøven tager udgangspunkt i et af basisuddannelsens to andetårsprojekter efter den studerendes valg, og der gives karakterer efter 13-skalaen.
Som det fremgår af ovenstående er NAT-BAS præget af stor valgfrihed. Det er derfor afgørende at der gives klar besked om hvilke forventninger overbygningsfagene har til den studerende. I 1992 blev der indført et system der formelt udmelder hvilke såkaldte normalforudsætninger den studerende forventes at have ved starten på overbygningsstudiet. Normalforudsætningerne er ikke egentlige adgangskrav. Med bekendtgørelsen fra 1995 for RUC blev dette dog ændret, så den studerende skal have opfyldt normalforudsætningerne i mindst ét af sine overbygningsfag, nemlig i det der ligger i forlængelse af basisuddannelsen. Der skelnes i dag mellem såkaldte obligatoriske og anbefalede normalforudsætninger. De sidste angiver startniveauet på overbygningsuddannelserne; hvor intet andet er anført menes med normalforudsætninger i det følgende altid de anbefalede normalforudsætninger. De obligatoriske normalforudsætninger angiver det minimum der i flg bekendtgørelsen skal opfyldes i det ene fag. Normalforudsætningssystemet omtales yderligere i Afsnit 11.2.
Der er flere begrundelser for at indlede universitetsstudier med en basisuddannelse:
Nedenfor gengives på fire sider oversigter over NAT-BAS samt de tre overbygningsstudier. Som nævnt udgør NAT-BAS de første fire semestres normerede studietid, mens hvert af de to overbygningsfag er normeret til tre semestre. Cirka halvdelen af studietiden er afsat til projektarbejde og en typisk studerende laver 10 projekter i løbet af sit (kandidat)studium (dog er det muligt at kombinere sine to fag i projekterne). En bachelorstuderende laver intet egentligt bachelorprojekt. En kandidatstuderende afslutter uddannelsen med et speciale, identisk med tredjemodulsprojektet på et af sine overbygningsfag. Det er muligt - og ikke usædvanligt - at lave kombinerede specialer (hvor de to overbygningsfag kombineres).
Kursuslisten 1997/98:
Pulje M-kurser:
BASE (basal analyse, modellering, simulering, eksperiment),
MAT A (matematisk analyse),
MAT B (lineær algebra og analyse m. anvendelser),
MAT C (komplekse tal og funktioner),
MAT D (matematiske modeller for biologiske systemer),
FYS A (mekanik og atomfysik),
FYS B (eksperimentel fysik),
FYS C (termofysik),
FYS D (suppleringskursus i fysik),
FYS E (fysik med videnskabsteori),
STATISTIK.
Øvrige kurser:
KEMI A (den kemiske reaktion),
KEMI B (organisk kemi),
KEMI C (uorganisk kemi)
BIOLOGI A (cellebiologi),
BIOLOGI B (økologi),
BIOLOGI C (funktionel biologi og evolution),
GEOGRAFI A (landbruget og dets naturgrundlag),
GEOGRAFI B (landskabsøkologi og geografiske informationssystemer),
GEOLOGI (almen geologi),
DATALOGI A (indledende programmering),
DATALOGI B (forundersøgelse og design),
DATALOGI C (videregående programmering),
TEK-SAM A (teknologi og produktion),
TEK-SAM B (teknologi og miljøplanlægning),
NATURVIDENSKABERNES UDDANNELSESTEORI,
VIDENSKABSTEORI,
SIK (semesterintroduktionskursus).
Kursusbindingerne: To pulje M-kurser, heraf mindst ét i matematik eller statistik, samt SIK. De resterende fem kurser vælges frit.
Semesterbindingerne for projekterne: 1. semester: Naturvidenskaberne i samfundet. 2. semester: Modeller, teorier og eksperimenter. 3. semester: Formidling af naturvidenskaberne og deres anvendelse. 4. semester: Valgfrit.
Førsteårsprøve i andetsemestersprojektet, eksamen i et af de to andetårsprojekter.
Der er kurser i følgende emnekredse:
E1. Lineære strukturer fra algebra og analyse.
E2. Ikke-lineære strukturer fra algebra og analyse (I).
E3. Ikke-lineære strukturer fra algebra og analyse (II).
E4. Diskrete strukturer.
E5. Geometri.
E6. Statistik og sandsynlighedsregning.
E7. Fundamentale matematiske strukturer.
E8. Matematiske emner af videregående præg.
E1 og E2 ligger i Modul 1, E3 ligger i Modul 2, E7 må ikke ligge i Modul 1, E8 ligger i Modul 3.
De tre projekter skal være et videnskabsfagsprojekt, et modelprojekt og et praksisprojekt; praksisprojektet kan vælges i formidler-varianten, modelbygger-varianten eller i forsker-varianten. Praksisprojektet kan kun ligge i Modul 3.
Hvis man laver speciale i matematik, så sker det i Modul 3, og i denne situation består Modul 3 udelukkende af specialearbejdet.
Der er eksamen i hvert projekt. Der er eksamen i E1, E3 og en af emnekredsene i Modul 3 (med mindre det er et specialemodul); i de øvrige emnekredse er der intern prøve.
Kurser:
Projekter:
Den (kandidat)studerende skal udføre et META-projekt,
et TONINGS-projekt og et INTERNT-FAGLIGT projekt.
Kun det sidste kan siges at være et helt traditionelt fysik-projekt.
META-projektet giver anledning til refleksion
over faget fysik og dets funktioner, en slags humanistisk synsvinkel på faget.
TONINGS-projektet vedrører enten en anvendelse af
fysik eller formidling af faget.
Det INTERNT-FAGLIGT projekt er enten teoretisk eller eksperimentelt;
i begge tilfælde skal projektet belyse samspillet mellem teori
og eksperiment.
Eksamen: Der er eksamen med ekstern censur i alle projekter og alle kurser.
Kurser: Kurserne strækker sig alle over et semester og følges - ifølge studieplanen - i den anførte rækkefølge. Der er imidlertid betydelige individuelle variationer. Kurserne i Modul 1 hører dog altid til bachelormodulet (Modul 1).
Studiekreds (valgfrit kursus) kan erstattes af Undervisningsforsøg i kemi. Alle kurser indeholder laboratoriearbejde og teoretiske øvelser.
Projekter: I de tre projektarbejder lægges der vægt på hhv.
Eksamen: Der er eksamen i de tre projekter. Der er skriftlig eksamen i de fem første kurser. Der er eksamen i Undervisningsforsøg. Der er intern prøve i Syntese og Studiekreds.