Hvilken strategi har uddannelsesinstitutionen lagt for at bidrage til at dække behovet for gymnasielærere i perioden 2000-2015?
I den tidlige RUC-historie var de naturvidenskabelige fag rettede mod formidlings- og undervisningsfunktioner, ikke mindst i gymnasiet, og undervisningsministeriets gymnasieafdeling (og - en tid lang - seminarie/folkeskoleafdeling) sad med ved udformningen af regler for fagene. I en årrække opfattede mange på og uden for RUC derfor uddannelserne med to sidestillede naturvidenskabelige fag alene som en gymnasielæreruddannelse i de to fag. Pædagogikumdimensionen var oven i købet integreret i det dengang 5-årige forløb.
Gymnasieperspektivet (og i mindre grad folkeskoleperspektivet) satte sine spor, og selv om reglerne er ændret siden dengang, er interessen for og perspektivet i gymnasieundervisningen stadig en faktor i de naturvidenskabelige fag. - Dette gælder dog ikke biologi, som ikke findes på RUC i en gymnasielærerudgave (universitetet har færdige planer herfor).
Basisuddannelsens udskudte fagvalg og dens formidlingsdimension betyder at der kommer ekstra studerende til fagene matematik, fysik og kemi: Vi ved at der på hvert af de tre overbygningsfag kommer studerende som da de startede på NAT-BAS ikke havde drømt om at vælge det pågældende fag. Det er en udbredt opfattelse og fornemmelse at antallet heraf langt overstiger antallet af studerende der oprindeligt ville læse et af de tre fag, men som skifter mening i løbet af NAT-BAS.
Kandidater fra RUC vil således bidrage til at dække det forventet stigende behov for gymnasielærere efter årtusindskiftet, og RUC stjæler kun i begrænset omfang potentielle matematik-, fysik- eller kemistuderende fra andre universiteter.
Det overordnede formål for RUCs uddannelser er (ifølge bekendtgørelsens 1) at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner og videnskabeligt arbejde inden for de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder. For en række overbygningsfag, heriblandt matematik, fysik og kemi, gælder udtrykkeligt at deres moduler fagligt skal udformes således at gymnasielærerkompetencen sikres (fællesreglerne 13).
Formålet med basisuddannelsen er (ifølge studieordningens 2) at sætte den studerende i stand til kritisk og metodisk at analysere og arbejde med naturvidenskabelige problemstillinger der placeres i en samfundsmæssig sammenhæng. Dette ekspliciteres til at den studerende især skal
Formålet med matematikuddannelsen er (ifølge studieordningens 1, stk. 2) at den studerende skal tilegne sig grundlag for at varetage erhvervsfunktioner der angår enten formidling af matematik (...) eller anvendelse af matematik i andre fag- eller praksisområder, samt at den studerende kan skaffe sig forudsætninger for at blive optaget som forskerstuderende i matematiske fag. Til dette grundlag hører at den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med
Formålet med fysikuddannelsen er (ifølge studieordningens 1, stk. 2) at give et solidt kendskab til fagets teorier og metoder. Desuden skal der opnås indsigt i fagets kulturelle og samfundsmæssige funktioner.
Formålet med kemiuddannelsen er at give de studerende tilstrækkelige forudsætninger til at fungere som kemikere, herunder at blive optaget på et ph.d.-studium i kemi. Der lægges særligt vægt på en eksperimentel orientering.
Overordnet set har NAT-BAS fire målsætninger: 1) At give den studerende mulighed for at udskyde sit fagvalg og dermed gøre det mere kvalificeret, 2) at give den studerende lejlighed til at se sine kommende overbygningsfag i sammenhæng med andre naturvidenskabelige fag, 3) at gøre elever til studerende, samt 4) at forberede den studerende specifikt til overbygningsstudierne.
Ad 1)&2): Disse målsætninger opfyldes ved at de studerende møder de forskellige naturvidenskabelige fag på kurser såvel som i funktion i projektarbejdet. - Kun halvdelen af de studerende der starter på NAT-BAS, ved hvilke overbygningsfag de vil vælge, og vi skønner at op mod halvdelen af disse studerende ændrer mening i løbet af basisuddannelsens to år.
Ad 3): Netop på grund af den store valgfrihed på NAT-BAS tvinges de studerende fra start til at være deres egen studieplanlægger. - I forbindelse med projektevalueringerne har vi for to år siden indført et system, hvor hver studerende ved at udfylde et skema og dernæst (ved personevalueringen) læse det op for resten af gruppen får en formel anledning til at reflektere over sine kursus- og projektvalg.
Ad 4): Normalforudsætningssystemet og projektarbejdet sikrer at de studerende er passende forberedt til overbygningsstudierne.
Emnekredsene/kurserne sikrer en systematisk indføring i et passende udvalg af delområder af matematikken som enhver matematiker bør kende til. I projektarbejdet (og de senere emnekredse) sker der en faglig fordybelse. Projektbindingerne sikrer at den studerende kommer til at beskæftige sig med matematikken som videnskabsfag, matematikken som modelbygningsredskab og matematikken i konkrete modelleringssammenhænge eller forskningssammenhænge eller undervisnings/formidlingssammenhænge.
Både kurser og projekter bidrager til den traditionelle faglige skoling. Indsigt i fagets kulturelle og samfundsmæssige funktioner sikres eksempelvis på overbygningsstudiet ved at ét projekt skal være et såkaldt meta-projekt, som behandler en problemstilling inden for teknologiteori, videnskabsteori eller erkendelsesteori, som angår faget fysik.
Kursusprogrammet dækker kemien i sin bredde, og den faglige fordybelse ligger især i projektarbejdet. Til hvert kursus hører eksperimentelt arbejde i et øvelseskursus, og de fleste kemistuderende udfører eksperimentelt arbejde i alle tre kemiprojekter efter NAT-BAS\ (og typisk i to af de fire NAT-BAS-projekter).
Den generelle ressourcesituation er efter vores opfattelse ugunstig, og når den enkelte lærer har for mange undervisningsopgaver, er det vanskeligt for ham/hende at opdyrke og vedligeholde de forskellige kompetencer der er nødvendige af hensyn til målsætningernes efterlevelse.
Der er fire hovedbeskæftigelsesområder for RUC-kandidater med et eller flere af fagene matematik, fysik og kemi:
En pæn del af vore kandidater fortsætter i et ph.d.-studium (hovedparten uden for RUC):
På matematik har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse i et bestemt af områderne 1, 2 og 4 gennem sit valg af tredjemodulsprojekt (jf. studieordningen 6); nr. 3 er en generalist-funktion som uddannelserne som sådan er en god forberedelse til. Det skal understreges at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem valget af tredjemodulsprojekt og de fremtidige erhvervsmuligheder (i særdeleshed er gymnasiekompetencen ikke betinget af en bestemt projekttype).
Ønsker den studerende at rette sin uddannelse mod gymnasieundervisning er der mulighed for at lave et formidlings projekt som ét af de tre projekter på fysikoverbygningen.
Hovedparten af kandidaterne med kemi har for tiden miljøbiologi eller molekylærbiologi som deres andet fag. Mange af disse får ansættelse i private eller offentlige forsknings- eller kontrollaboratorier.