Haves der en strategi for sammensætningen af pensum (brugen af forelæsningsnoter, udenlandske lærebøger osv.)?
Matematikoverbygningens opbygning og indhold er vist kort
på side 
.
Undervisningsmaterialet på kurserne vælges (naturligvis) under hensyntagen til de overordnede formål og intentioner med kurset, til kursets tidsmæssige rammer og til deltagernes forudsætninger. Konkret anvendes forelæsningsnoter skrevet af IMFUFA-lærere, forelæsningsnoter udgivet ved andre danske universiteter, og udenlandske lærebøger. Dette gælder på NAT-BAS såvel som på matematikoverbygningen.
Projektarbejdet er som nævnt problemorienteret, ikke pensumorienteret, og derfor kan man ikke udpege bestemte bøger eller lignende som stort set altid vil blive benyttet i forbindelse med en given semesterbinding/projekttype. Men det kan konstateres at det materiale som den enkelte studerende faktisk kommer til at beskæftige sig med i de 4+3+3 projekter i den samlede kandidatuddannelse, er af umådelig varieret karakter, gående fra gymnasielærebøger til udenlandske `graduate level' bøger, og fra debatindlæg i aviser til artikler i førende videnskabelige tidsskrifter.
Fysikoverbygningens opbygning og indhold er vist kort
på side .
For breddekursets vedkommende er omdrejningspunktet den specielle udformning af opgaverne. Disse stilles i en åben form hvor det er virkelige ikke-tænkte problemstillinger der søges løst. En stor del af opgaven bliver så selve det at formalisere det åbne problem. Formålet er at stimulere den studerendes evne til at tænke som en fysiker. Pensum involverer alle fysiske discipliner, eksemplificeret ved tidligere stillede eksamensopgaver (vedlagt som Bilag N).
Den (kandidat)studerende vælger to dybdekurser (eksempelvis elektrodynamik, kvantemekanik, eller termodynamik og statistisk fysik). Kurserne illustrerer hvad der forstås ved en afrundet teoribygning inden for fysikken. På breddekurset og dybdekurserne benyttes engelsksprogede lærebøger.
Til projektarbejdet er der ifølge sagens natur intet standardiseret pensum eller undervisningsmateriale, jf. bemærkningerne ovenfor under Matematik.
Kemioverbygningens opbygning og indhold er vist kort
på side .
Det fælles pensumbeskrevne kemiprogram indledes med kurser i almen, organisk og uorganisk kemi (0.75 semester) i løbet af de første to år på NAT-BAS. Herefter følger kurser i analytisk kemi og fysisk kemi (0.5 semester) hørende til bachelormodulet, og kemisk fysik (kvantekemi og molekylspektroskopi), organisk kemi, uorganisk kemi, syntese og valgfrit kursus (1.0 semester) på kandidatmodulerne. I disse kurser er det formålet at præsentere og træne den basale kemi i sin bredde, således at der er et passende fælles fundament i uddannelsen. Der benyttes engelsksprogede lærebøger igennem hele forløbet, medens noter og øvelsesvejledninger er affattet på dansk.
Af vores nyligt afsluttede kandidatundersøgelse (der omtales nærmere i Afsnit 7.4) fremgår det at kandidaterne oplever deres kemiuddannelse som solid.
Ser man på matematikkurserne på NAT-BAS, er indholdet væsentligst bestemt af kursernes karakter af introduktions- og normalforudsætningskurser. Ser man på emnekredsene E1-E7 på overbygningen, er indholdet bestemt af ønsket om at give en slags matematisk standard-grundviden. Kurserne i emnekredsen E8 (videregående emner) vil som de eneste undertiden have nær forbindelse til den forskning som kursuslæreren beskæftiger sig med.
Projektarbejdet er til gengæld meget ofte inspireret af og tit også knyttet til den forskning der foregår ved IMFUFA. Det gælder alle slags projekter, f.eks. modelbygningsprojekter, didaktiske projekter, videnskabshistoriske projekter og internt faglige projekter.
Se endvidere Afsnit 8.1, Matematik.
De studerende vælger ofte projektemner tæt på lærernes forskningsområder fordi de ved at dette giver den mest kvalificerede og inspirerende vejledning. I det hele taget lægger projektarbejdet op til at lærernes forskningstilknytning naturligt udnyttes i undervisningen. Samtidig skal det nævnes at studerende på fysik ikke er fastlåst til at lave projekter inden for instituttets forskningsmæssige områder; der er god tradition for at studerende via eksterne kontakter, eksempelvis på Risø, KU eller DTU, kan beskæftige sig med andre områder. Særligt for specialer er det ikke ualmindeligt at vore studerende søger andre steder hen. Vi betragter ikke dette som et problem, men er tværtimod meget glade for den gæstfrihed der vises over for vore studerende i det storkøbenhavnske fysik-miljø.
Selvom kursusundervisningen ligger længere fra forskningen ved instituttet, skal det nævnes at selve breddekursus-konceptet er udsprunget af lærernes forskningsmæssige interesser i didaktiske spørgsmål.
De enkelte kursers mere specielle indhold er naturligvis præget af medarbejdernes hovedorientering. Undervisningen i NMR- og LD-spektroskopi er således meget synlige, medens der f.eks. ikke undervises i Røntgen-krystallografi eller i MCD-spektroskopi. Tilsvarende indgår der klassiske fysisk-kemiske eksperimenter og moderne apparaturkrævende analysemetoder i øvelsesundervisningen.
I projektundervisningen (som vi foretrækker at beskrive som vejledning af projektstuderende) er medarbejdernes kompetencer betydningsfulde. Projektvejledningen foregår med inddragelse af forskningens seneste resultater også på NAT-BAS. Der sker således i princippet en optimal udnyttelse af lærernes viden i projektarbejdet.
Det kan forekomme på tidlige studietrin at lærere der er meget optagede af deres forskning, ikke giver de studerende lejlighed til at arbejde tilstrækkeligt med formuleringen af deres projekter. Det betyder at de ikke i løbet af det pågældende projektarbejde får udviklet de vigtige kvalifikationer der ligger i sådant arbejde. Til gengæld får de højst sandsynligt en meget engageret vejledning og lejlighed til at arbejde meget i dybden inden for det pågældende område.
Eksternt finansierede forskere bidrager først og fremmest til uddannelserne ved at de indgår i institutmiljøet og bidrager til den almindelige baggrundsinspiration, specielt kan de være leverandører af inspiration og ideer til projekter (herunder specialer).
Ved IMFUFA findes den såkaldte BioMat-gruppe der for eksterne projektbevillinger arbejder med matematiske modeller inden for human fysiologi. En virkning heraf er at der bliver lavet et ikke ubetydeligt antal studenterprojekter (og specialer) inden for området, takket være den nemme og nære adgang til ekspertvejledning.
Dette er godt fordi de studerende derved kommer i kontakt med virkelig autentisk matematisk modelleringsarbejde der endda ofte befinder sig i nærheden af eller ved forskningsfronten. Omvendt består der en risiko for at det kommer til at fremstå som om netop denne type matematisk modellering er den eneste der er værd at beskæftige sig med.
Igennem projektarbejdet får de studerende ofte kontakt med andre uden for universitetet, der arbejder med områder af relevans for deres projekt. Sådanne kontakter kan bidrage til forståelsen af virkeligheden i nogle jobs som de vil kunne komme til at bestride senere.
Hvert år i begyndelsen af november afholder IMFUFA sit såkaldte årsmøde hvor vore kandidater kommer og beretter for en forsamling af instituttets nuværende studerende og personale om oplevelser og erfaringer fra det virkelige liv uden for universitetet. Årsmødet er en effektiv foranstaltning til at skaffe nyttig viden og information til de nuværende studerende (og deres lærere) om vilkårene på arbejdsmarkedet, sådan som de opleves af kandidater fra instituttet.
Hver torsdag eftermiddag er der IMFUFA s institutseminar med foredrag af en (intern eller ekstern) foredragsholder, efterfulgt af en times debat. Disse institutseminarer giver blandt meget andet indblik i hvordan og på hvilke betingelser fagene indgår og anvendes i forskellige sammenhænge.
Endvidere har en stor del af de studerende forskellige studierelevante jobs, f.eks. som vikar i gymnasiet eller som beregner/programmør i diverse foretagender. Derved får de pågældende nyttige erfaringer, og takket være det velfungerende studentersociale miljø bliver disse erfaringer hurtigt udbredt til størstedelen af de studerende.
Inden for rammerne af nogle kurser bliver der lejlighedsvis arrangeret virksomhedsbesøg, ekskursioner, hvor man typisk opholder sig nogle timer og bliver orienteret om den kemi der anvendes på det pågældende sted. Desuden prøver en ikke ubetydelig del af de studerende - på helt frivillig basis - at udføre (en stor del af) deres projekt i et laboratorium uden for universitetet. Nogen egentlig praktikordning eller -praksis har vi imidlertid ikke.
Den nyligt afsluttede kandidatundersøgelse henvendte sig til 47 kandidater som dimitterede i perioden januar 1990 til og med januar 1996 med kemi som det ene fag. Heraf svarede 37 på henvendelsen i foråret 1996. De 7 af disse var ledige og var alle blevet færdige inden for det sidste år før undersøgelsen. 18 var i gang med eller havde gennemført et ph.d.-studium ved et universitet eller en forskningsinstitution (trods det faktum at vi har endog ganske få stipendier til rådighed). Denne overgangsfrekvens til et ph.d.-studium betragtes som et kvalitetstegn.
Forsøger uddannelsen at fremme andre kvalifikationer end de direkte fagligt (teoretisk såvel som praktisk) relaterede, fx. kommunikation og selvstændighed?
I løbet af studiet erhverves en række generelle metodiske og naturvidenskabelige kvalifikationer, ikke mindst takket være det problemorienterede projektarbejde. Der sker en træning i blandt andet