Angiv forsknings-/udviklingsområder fordelt på lærergruppen, og giv en kort vurdering af forsknings-/udviklingsmiljøets faglige betydning for uddannelsen.
Størstedelen af den matematiske forskning der foregår ved
instituttet kan siges at være undervisningsrelateret forskning
der er med til danne baggrund for en kvalificeret vejledning i
de forskellige typer projekter der indgår i uddannelsen.
Lærergruppens forskningsområder kan deles op i tre kategorier
(hvis indbyrdes kvantitative forhold er ca. 2:1:1):
matematiske modeller og modelkritik, matematikkens didaktik
og egentligt matematikfaglige områder.
Cirka halvdelen af fysiklærerkorpset forsker i meta-aspekter af faget (didaktik og fysiks funktioner i samfundet), og cirka halvdelen forsker i traditionel fysik (in casu faststoffysik). Fra starten har instituttet valgt at specialisere sin traditionelle forskning så hovedvægten ligger inden for det ret snævre område amorfe stoffers struktur og dynamik.
Som nævnt i Afsnit 7.2 er ikke mindst projektarbejdet ofte inspireret af den forskning der foregår ved instituttet. Derfor må forskningsmiljøet vurderes som særdeles betydningsfuldt for uddannelsen. Det er også af stor betydning at fagene matematik og fysik er i samme institut så matematisk forskning er tæt på.
Kemilærerstaben udgøres for tiden af 12 fastansatte medarbejdere, hvoraf der er tre professorer, otte lektorer og en adjunkt. Desuden er der til undervisningsforsøg knyttet en timelønnet gymnasielærer.
Denne lille stab er akkurat tilstrækkelig til at dække bredden i kemiuddannelsen. Vi har for tiden (eller har umiddelbart planer om) at udbyde 10 forskellige kurser på NAT-BAS, miljøbiologiuddannelsen og kemiuddannelsen. Da der nødvendigvis må være små hold af lærere der kan varetage specifikke dele af undervisningen, er det nødvendigt at hver lærer er involveret i mere end et kursus pr. år foruden projektvejledningen. Sidstnævnte er derfor helt afhængig af lærernes faglige kompetencer.
I instituttet er der formuleret to hovedområder for forskningen, nemlig soft condensed matter og analytisk kemi og kemisk reaktivitet. Desuden er der en mindre aktivitet inden for det didaktiske felt.
Der er særligt lagt vægt på eksperimentel forskning hvor spektroskopiske metoder spiller en afgørende rolle. Placeringen af et NMR-center for studiet af biomolekyler med tildelingen af et 600 MHz NMR-spektrometer ved instituttet præger naturligvis aktiviteterne og understreger stedets styrke inden for området. Dette har afgørende betydning for projektundervisningen og for specialiseringsmulighederne i uddannelsen. Inklinationen i interesserne mod problemstillinger i biologien præger desuden mange af de studenterprojekter der udføres.
Hvilke justeringer er der foretaget af uddannelsens faglige indhold inden for de sidste fem år for at imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet?
I 1996-studieordningen er der kommet en tredje variant af professionsprojektet ind, nemlig den såkaldte forskervariant (jf. studieordningen 6). Studerende der stiler efter at fortsætte på en forskeruddannelse, får derved forøget mulighederne for at forberede sig hertil.
Selv om gymnasiet fortsat aftager adskillige af vore kandidater, er uddannelsen mindre rettet mod gymnasiet end den var for 5-10 år siden (interessen blandt de studerende for didaktiske problemstillinger er også aftaget noget). Konkret er kurset i fysiske undervisningsforsøg ikke længere obligatorisk (i stedet kan man vælge et kursus i fysisk teknik), og det er nu muligt at erstatte undervisnings-projektet med et anvendelses-projekt. Disse ændringer er motiveret af et ønske om at gøre uddannelsen bredere.
De fælles elementer i kemiuddannelsen har været de samme i flere år. Ændringen af studieordningen pr. 1 september 1993 markerede et løft på kursussiden af uddannelsen. Dels blev der bragt kontinuitet og orden i de tre indledende kurser på NAT-BAS, dels fik kursus i analytisk kemi mere plads. Desuden blev de førhen eksamensparrede kurser fysisk kemi plus kemisk fysik og organisk kemi plus uorganisk kemi adskilt i fire kurser med hver sin skriftlige prøve. Desværre betød det at der blev byttet om på studieplanens rækkefølge af organisk og uorganisk kemi, hvilket var mindre heldigt set fra den uorganiske kemi, som i sit sigte forudsætter organisk kemi i et større omfang end hvad der normalt er sikret af de forudgående fælles elementer.
Der er ingen planer om ændringer af uddannelsens nuværende udformning.
Vi har ingen overvejelser p.t. om særlige faglige indsatsområder. Vi lægger vægt på at uddannelsen er bred og at de studerende via projektarbejdet kan tone uddannelsen i ønsket retning.
Det overvejes konkret hvordan der ved oprettelsen af endnu to kurser i kandidatmodulerne kan skabes en mere biologisk orienteret variant af kemiuddannelsen med bioorganisk, biouorganisk og biofysisk kemiske perspektiver.
Som bekendt er der en udpræget tendens til at den måde en eksamen indrettes på, har en meget stor indflydelse på det tilhørende kursus' indhold og de facto formål (formålet med et kursus er at deltagerne skal sættes i stand til at bestå eksamen). Eksaminerne i emnekredsene E1 (lineær algebra) og E3 (analyse) har indtil for nylig være traditionelle firetimers skriftlige prøver med traditionelle typeopgaver. Da vi længe har ønsket os at man i undervisningen (og eksamen) kunne nedtone træningen i at regne typeopgaver under tidspres og i stedet opprioritere den matematiske forståelse, har vi for nylig i de to emnekredse foretaget en samtidig ændring af eksamensform (se Kapitel 9) og undervisningens form/formål/indhold i den ønskede retning.
Der er ikke sket de store ændringer i undervisningsmetoderne de sidste fem år. Der sker løbende småjusteringer, f.eks. indførte vi for et par år siden et såkaldt problem-formulerings-fremlæggelses-seminar, hvor projektgrupperne laver en midtvejsfremlæggelse for lærere og andre studerende der kan kommentere og komme med gode ideer. Endvidere har vi udviklet kurset i fysisk teknik så det nu ligger i helt anderledes faste rammer end for få år siden. På kursussiden er der en tendens til oftere at lade de studerende selv gennemgå ny teori (i øvrigt både på basisuddannelsen og på overbygningen i fysik).
Med studieordningen af 1993 blev der indført aktiviteten studiekreds, hvor vekslende emner bliver taget op. Denne type studieaktivitet er tænkt som støtte for det senere projektarbejde. Den studerende skal følge en sådan studiekreds. - Ved at indføre to selvstændige kurser i bachelormodulet og tre selvstændige kurser i de to kandidatmoduler blev omfanget af de enkelte kurser en smule større, og forudsætningen for at indføre studiekredsen som obligatorisk element forsvandt måske i en struktur hvor der skal være ligevægt mellem kursus og projektarbejde.
RUC-traditionen tilsiger at der en eller flere gange i løbet af et undervisningsforløb (kursus eller projekt) holdes evalueringer hvor man gør status over hvordan de forskellige parter (dvs. lærer og studerende) klarer sig, således at de om nødvendigt får mulighed for at forbedre deres indsats. Det der evalueres er substans såvel som proces: På kursussiden er det de studerendes arbejdsindsats og faglige standpunkt såvel som undervisningens form og niveau. På projektsiden er det projektarbejdets faglige indhold og dets forholden sig til problemet og til semesterbindinger (eller modulbindinger eller tilsvarende), deltagernes faglige indsats og standpunkt, samarbejdet i gruppen og med vejlederen, og vejlederens funktion i det hele taget.
På NAT-BAS er der de senere år indført en forholdsvis detaljeret skriftlig beskrivelse af hvad kursusevalueringerne kan og bør gå ud på og hvordan der skal ske en indberetning til studienævnet (med oplysninger om blandt andet afvigelser fra den foreliggende kursusbeskrivelse og om deltagernes kommentarer og vurderinger). Endvidere kan kursuslæreren gøre opmærksom på særlige forhold eller problemer; et af formålene hermed er at studienævnet på denne måde kan blive opmærksom på eventuelle forhold som er af mere generel natur og som der skal gøres noget ved.
Når der kommer en ny lærer på et kursus, modtager denne fra studienævnet en kopi af den forrige kursuslærers indberetning, dvs. evalueringsrapporterne benyttes også til en systematisk erfaringsoverførsel.
Dette lidt formelle system er blandt andet begrundet af at der er et stort antal kurser (16 pr. semester, og 27 forskellige på et år) og at lærerne på NAT-BAS kommer fra mange forskellige institutter og faglige miljøer.
Se desuden Afsnit 12.3.
I de senere år er der på matematik rettet en øget opmærksomhed mod evaluering af kursusundervisningen. Studienævnet opfordrer til at der holdes en evaluering midt i forløbet (og ikke kun til sidst hvor man alligevel ikke kan lave noget om på det aktuelle kursus); efter midtvejsevalueringerne holder de studerende et møde hvor de udveksler erfaringer (på tværs af kurser og årgange), og studienævnet får en tilbagemelding fra dette møde. I lærergrupperne sker der ligeledes erfaringsudvekslinger.
Vi har altid lagt vægt på at der på kurserne er en løbende dialog om undervisningsformen. For mere formelt at sikre dette har studienævnet for nylig besluttet at pålægge kursuslærerne at sikre at der mindst to gange i løbet af semesteret holdes en evaluering af kursusformen med holdet. Tilsvarende evalueres projektarbejdet flere gange i løbet af semesteret, som beskrevet ovenfor under Generelt.
Se desuden Afsnit 8.4, Fysik.
Der er tradition for evaluering af de afviklede kurser. Dels afsættes der tid til på det enkelte kursushold at drøfte særlige forhold og eventuelle forbedringsforslag, dels rapporterer kursuslæreren til studienævnet om forløbet af det pågældende kursus med specielt henblik på forhold som de studerende eller læreren har opfattet som problematiske. For nogle af kurserne har udviklingen været drøftet på tværs af årgangene. Denne procedure afspejler den almindelige tradition for at vurdere udviklingen af undervisningsspørgsmål løbende. Den skriftlige tilbagemelding til studienævnet kan også indeholde vurderinger af pensumændringer eller forbedringer af øvelser m.v. Som det fremgår af Afsnit 8.6 er vi i gang med en udvikling der inddrager IT-elementer i større omfang end blot tekstbehandling og traditionel talbehandling.
Roskilde Universitetscenter har den politik at hver studerende og ansat får en personlig e-mail adresse samt internetadgang. Der findes studenterdatastuer i de forskellige undervisningsmiljøer.
IT anvendes på enkelte af NAT-BAS-kurserne: På BASE og Matematik D benyttes modelleringsredskaberne Loop og Dymos, og på Geografi B benyttes GIS.
Se også nedenfor under Kemi.
I model- og modelbygningsprojekter arbejder de studerende meget ofte med computer-implementeringer af matematiske modeller. I alle projekter benyttes IT i forbindelse med litteratursøgning. (Derudover benyttes IT naturligvis til tekstbehandling og LaTeX typesetting.)
På kursussiden benyttes `computer algebra' i beskedent (men dog stigende) omfang; dette hænger blandt andet sammen med de i Afsnit 8.4 beskrevne ændringer i kursus- og eksamensformer.
Der foreligger ingen officielt besluttet strategi for brug af IT, idet den kommer naturligt ind i forskellige faser af projektarbejdet. For eksempel stifter studerende der laver et eksperimentelt projekt selvfølgelig bekendtskab med dataopsamlings og -bearbejdningsprogrammer.
Instituttet er netop blevet koblet op på et video-konferencesystem der muliggør fjernundervisning, noget der f.eks. kan blive aktuelt i forbindelse med ph.d.-kurser.
I midten af 1996 fik universitetet efter ansøgning del i
kvalitetsudviklingsmidler.
Herunder var der i instituttet ansøgt om forsøg med anvendelse af IT
i den indledende kemi- og biologiundervisning.
Instituttet reserverede - trods sine knappe lokaleressourcer -
et 50 
rum til dette formål,
som blev indrettet til PC-laboratorium.
Der er vundet nogen erfaring med anvendelse af de indkøbte softwareværktøjer.
Der er indført (eller forberedt indførelse af) øvelser i to af
kemikurserne på NAT-BAS og på kurserne i fysisk kemi og kemisk fysik.
Desuden er nogle af værktøjerne introduceret via projektarbejdet
for en del kemistuderende.
Det har været vanskeligt at indføre denne type hjælpemiddel i undervisningen
fordi det kræver en ekstra indsats af de i forvejen belastede lærere
der alene i kraft af antallet og variationen i arbejdsopgaver
allerede yder ekstra indsats i adskillige forhold.
Det er imidlertid vurderingen at der vil blive forøget gavn af
IT-værktøjer i kemistudiet.
De studerende tager også godt imod den forøgede anvendelse heraf.