Eksamensforhold

  Hvilke overvejelser ligger til grund for prioriteringen af de anvendte eksamensformer og antallet af eksaminer. Giv en vurdering af eksamensformerne og antallet af eksaminer.

Vores eksaminer og prøver kan deles op i eksterne prøver (eksaminer), dvs. prøver med ekstern censor, og interne prøver, dvs. prøver der bedømmes alene af eksaminator eller af eksaminator og intern censor. Ved alle eksaminer og prøver (også gruppe-eksaminer) sker der en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand.

Overbygningerne har fra starten haft eksterne prøver i (alle) projekterne og (nogle af) kurserne. Derimod havde NAT-BAS oprindeligt ingen eksterne prøver overhovedet; det har siden ændret sig sådan at der nu er én ekstern prøve i et af de to andetårsprojekter.

NAT-BAS :

At det er og har været beskedent med eksterne prøver betyder ikke at der ikke er og har været mange og indgående interne prøver og evalueringer.

På projektsiden anvendes betydelige mængder tid og kræfter på evalueringer, både midtvejs i forløbet og ved afslutningen, under medvirken af den såkaldte opponentgruppe og dennes vejleder og egen vejleder. Genstand for evalueringen er blandt andet projektets problemformulering og projektarbejdets og -rapportens belysning heraf, den mundtlige og skriftlige fremlæggelse, deltagernes indsats og deltagernes udbytte (et vigtigt udbytte af evalueringen er at deltagerne bliver bevidste om deres egen læringsproces og om hvad de har lært i løbet af det pågældende projektarbejde).

De to basisår afsluttes med en eksamen med ekstern censor i et af de to andetårsprojekter efter den studerendes valg. Denne projekteksamen består dels af en mundtlig besvarelse af et spørgsmål med relation til projektet stillet af eksaminator tre dage i forvejen, dels af en samtale mellem den/de studerende og bedømmerne. Der gives karakter efter 13-skalaen.

Efter det første basisår holdes førsteårsprøven, som er en prøve med intern censor i andetsemestersprojektet. Prøven foregår efter samme principper som eksamen efter andet år, blot stilles der forholdmæssigt færre krav. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

På kurserne bedømmes deltagernes indsats og udbytte på forskellige måder, afhængigt af fag og af kursets indhold og intentioner. Store dele af bedømmelsen foregår undervejs i forløbet ved hjælp af afleveringsopgaver, tests, mundtlige foredrag og oplæg; formålet hermed er især at give den studerende en hurtig tilbagemelding om sit aktuelle standpunkt. Derudover kan der i bedømmelsen indgå præstationer leveret ved kursets afslutning; også her er et stort spektrum af muligheder, rækkende fra udarbejdelsen af et essay eller mindre afhandling til besvarelse af et antal multiple choice opgaver under eksamenslignende forhold. Ved kursets slutning afgøres det ud fra en samlet vurdering af de indgåede delbedømmelser om den studerende har bestået kurset eller ej.

Der er ikke kursuseksaminer i traditionel forstand på NAT-BAS. Begrundelsen er at hvis kursusbeståelsen var baseret på en enkelt final eksamen, så ville der være risiko for at for meget af deltagernes opmærksomhed koncentreres om at blive i stand til at bestå denne eksamen, til skade for den daglige arbejdsindsats med at tilegne sig og forstå stoffet. Som det er nu bestemmes den studerendes kursusvalg ikke blot af studieordningens bestemmelse om to pulje M-kurser, af overbygningernes udmeldte normalforudsætninger og af egne forudsætninger, men også af egne interesser, nysgerrighed og ønsker om en bredt sammensat basisuddannelse. Disse sidstnævnte grunde til at vælge bestemte kurser ville formodentlig blive væsentligt nedprioriterede hvis vi valgte at indføre eksamen på kurserne. - Man kan kort sige at den praktiserede bedømmelsesform er et forsøg på at få de studerende til at prioritere det at forstå frem for det at bestå.

Undertiden fremsættes det synspunkt, at når vi ikke giver karakterer efter 13-skalaen på kurserne i NAT-BAS, så får de studerende ikke ordentlig tilbagemelding om deres præstationer og vil følgelig blive (evt. ubehageligt) overraskede ved de skriftlige prøver i overbygningen, hvor jo 13-skalaen anvendes. Det er imidlertid vores opfattelse at de faktisk benyttede prøveformer indeholder tilstrækkelige muligheder for at give de studerende de nødvendige tilbagemeldinger.

Matematik:

På matematikoverbygningen er der i hvert modul eksamen i projektet og i én emnekreds (de øvrige emnekredse afsluttes med intern prøvning). - Derved opfyldes til overmål bestemmelsen om at mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. På den anden side kan vi ikke klare os med mindre: da projektarbejdet udgør halvdelen af hvert modul, ville det være mærkeligt hvis der så ikke var en eksamen i hvert projekt, og da emnekredsene er det faste faglige indhold i modulerne, skal der også være en emnekredseksamen i hvert modul, især af følgende to grunde:

1. Det er ønskeligt med en slags stopprøver undervejs hvor beståelseskriterierne er nogenlunde gennemskuelige og objektive, og hvor afgørelsen om bestået/ikke bestået ikke træffes udelukkende af lokale personer (dvs. instituttets lærere).
2. Projekteksamen skal handle om projektet og projektarbejdet, herunder om det styrende problem og dets løsning/afklaring og om hvorledes projektet forholder sig til projekttype-bindingerne. Derimod skal der ved en projekteksamen ikke eksamineres i emnekredsstof (medmindre det spiller en central rolle i forhold til projektet), så det skal der være andre eksaminer der tager sig af.

Om eksamensformerne kan man sige følgende.

Projekteksaminerne

foregår som gruppeeksaminer med fremlæggelse, diskussion og individuel udspørgen, altsammen med udgangspunkt i den foreliggende projektrapport.

Specialeeksamen

foregår efter de sædvanlige regler hvor den studerende kan vælge mellem bedømmelse på grundlag af rapporten alene eller på grundlag af rapport plus en mundtlig fremlæggelse.

Traditionen er at de studerende vælger bedømmelse på grundlag af rapporten alene.

Emnekredseksaminerne i første og andet modul

er eksaminer i hhv. lineær algebra og analyse, og de har indtil for et år siden foregået som traditionelle firetimers skriftlige eksaminer. Nu er vi imidlertid gået over til en prøveform hvor den studerende får udleveret et opgavesæt som de må tage med hjem, og hvor den skriftlige besvarelse skal afleveres tre dage efter (sammen med en erklæring om at besvarelsen er udarbejdet på egen hånd); besvarelserne rettes og bedømmes af eksaminator og censor, og endelig finder der en mundtlig seance sted hvor de to bedømmere kan udspørge eksaminanden om dennes besvarelse. Se også Afsnit 8.4.

Emnekredseksamen i tredje modul

er en mundtlig eksamen hvor der alt efter omstændighederne er 45 minutters, tre dages eller fem dages forberedelsestid (studieordningen 16).

Fysik:

Alle kurser og projekter på fysikoverbygningen afsluttes med en eksamen med ekstern censur; pånær eksamen i praktisk fysik bedømmes alle eksaminer efter 13-skalaen.

Der findes fire forskellige eksamenstyper. Projekteksamen er en mundtlig gruppeeksamen med individuel karakter, hvor hver enkelt gruppedeltager skal holde et selvstændigt valgt oplæg af ca. 10 minutters varighed. Oplægget følges op af opklarende spørgsmål til den studerende (ca. 10 minutter). Resten af eksamen foregår som en samtale mellem gruppen, vejlederen og censor.

Derudover er der tre forskellige kursuseksaminer. Breddekurset afsluttes med to skriftlige firetimers prøver uden hjælpemidler med en ret utraditionel opgaveform (jf. Bilag N med gamle eksamensopgaver). Dybdekurserne afsluttes med traditionelle firetimers skriftlige prøver med sædvanlige hjælpemidler (se også Bilag N). Kurset i praktisk fysik (fysiske undervisningsforsøg eller fysisk teknik) afsluttes med en mundtlig eksamen med baggrund i et skriftligt oplæg.

I alt skal en studerende på fysikoverbygningen op i fire skriftlige firetimers prøver, tre mundtlige projekteksaminer og én mundtlig eksamen i praktisk fysik. Givet normeringen på 3/2 år finder vi dette passende.

Kemi:

Der anvendes forskellige evalueringsformer med sanktioner plus et antal andre former for vejledende evaluering.

1. Hvert af de tre projekter er genstand for en mundtlig prøve med ekstern censor. Den mundtlige prøve former sig som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor og tager udgangspunkt i den fremlagte rapport. Formen fungerer fint efter de involverede parters udsagn.
2. Kurserne i kemi evalueres ved skriftlig prøve under anvendelse af hjælpemidler som lærebøger, noter, notater og regnetekniske hjælpemidler. Der lægges i kurserne vægt på at kunne håndtere og benytte centrale modeller og vigtige begreber i kursets fagområde, kvalitativt og/eller kvantitativt. Den skriftlige prøve er velegnet til at evaluere de studerendes faglige udbytte i denne henseende.
3. Ved øvelseskurserne i kemi skal der dels udføres illustrative eksperimenter i faget, dels udarbejdes rapporter over det udførte arbejde. Rapporterne fordrer ofte en redegørelse for særlige forhold som illustrerer anvendelsen af fagets begreber og modeller. Der afleveres rapporter, som rettes, kommenteres og godkendes når de er tilfredsstillende. Øvelseskurset godkendes når øvelserne er udført og de tilhørende rapporter er godkendt. Der er den almindelige opfattelse af, at denne evalueringsform passer fint til øvelseskurserne.
4. Undervisningsforsøg i kemi evalueres dels som et øvelseskursus, dels er der en prøve med ekstern censor. Der er forberedelse i tre timer, og prøven indeholder herefter to elementer: For det første skal den studerende udføre demonstrationseksperimenter som er gjort klar i forberedelsestiden. For det andet samtaler den studerende, eksaminator og censor om forhold ved eksperimenter i kemiundervisningen, specielt på gymnasialt niveau. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

   Denne evalueringsform er blevet indført for få år siden som et resultat af et ønske om at få en klarere vurdering af den studerendes færdigheder og kundskaber som er centrale for den eksperimentelle undervisning. Ændringen af evalueringsformen har virket efter hensigten.