|
Overbygningsprojekter
En stor del af studiet på RUC består af projektarbejde. Jeg vil her
presenter de projekter som jeg har være med til at skrive i
forbindelse med mit overbygningsstudie.
For alle tekster gælder at her findes et kort abstrakt og en
reference til hvor teksten findes. For en del af teksterne vil der
være mulighed for at hente selve teksten i et passende format
(typisk PostScript), og for nogen findes en side med yderligere
information.
Projektrapporterne findes "publiceret" som enten
IMFUFA tekst eller RUB-studenterrapport.
Overbygningsprojekter på kandidat delen
Dielectric and Shear Mechanical Relaxation in Glass Forming
Liquids - A thorough analysis and experimental test
of the DiMarzio-Bishop model (Fysik speciale)
Hopfbifurkation og topologi i væskestrømning -
en generel analyse samt en behandling af strømningen bag en
cylinder (Matematik 3. modul)
Behandling af impuls ved kilder og dræn i
C.S. Peskins 2D-hjertemodel (Matematik 2. modul)
Modeller og måling af shearmoduler for underafkølede
væsker nær glasfasen (Fysik 2. modul)
Overbygningsprojekter på batchelor delen
Symmetri i fysik (Fysik 1. modul)
Cayleys problem (Matematik 1. modul)
Dielectric and Shear Mechanical Relaxation in Glass Forming
Liquids - A thorough analysis and experimental test
of the DiMarzio-Bishop model
Udarbejdet på: | Fysik 3. modul, som
speciale under projektbindingen for "Det fri projekt",
efteråret 2002 og foråret 2003 |
Medforfatter: | Kristine Niss |
Publiceret som: | IMFUFA text 424 (2003) |
Vejleder: | Niels Boye Olsen |
Elektronisk udgave: |
pdf
|
The goal of this thesis is to elucidate whether a relation can be
established between shear mechanical and dielectric relaxation in
glass forming liquids.
The starting point is a generalized Debye model, which has been
proposed by DiMarzio and Bishop [J.Chem.Phys.
60 (1974) 3802].
The DiMarzio-Bishop model is thoroughly analyzed and reformulated in
such a way that different unphysical simplifications that have been
used earlier, are avoided. New testable qualitative predictions of the
DiMarzio-Bishop model are formulated and the model is put in a form
where quantitative tests can be made by using only one macroscopic
parameter.
The DiMarzio-Bishop model is tested by extensive dielectric and shear
mechanical measurements on various molecular liquids. The shear
mechanical measurements are performed using a transducer that has been
developed at IMFUFA by Christensen and Olsen [Rev. Sci.
Instrum. 66 (1995) 5019]. This transducer allows measurements
to be made in an exceptionally large frequency range (1mHz-50kHz). The
systematic errors and uncertainties of the two measuring methods are
analyzed in detail. Furthermore these errors and uncertainties are
taken into account in the reformulation and tests of the
DiMarzio-Bishop model.
It is found that the DiMarzio-Bishop model to a large extend has
qualitative agreement with our data and data from the literature,
whereas the quantitative agreement is moderate or poor depending on
the liquid tested. This suggests that the model is too coarse grained
to capture details of the relaxation processes, but that it does in
fact capture the fundamentals of the physics involved, and
consequently that there is a direct relation between shear mechanical
relaxation and dielectric relaxation.
Hopfbifurkation og topologi i væskestrømning -
en generel analyse samt en behandling af strømningen bag en
cylinder
Abstract
På baggrund af topologisk fluidmekanik og
Hopfbifurkationsteori undersøges det, hvad man generelt kan sige om
topologierne i et fluidmekanisk system, som har gennemgået en
Hopfbifurkation.
Vi viser at den periodiske strømning, som findes lige efter en
Hopfbifurkation, kvalitativt giver anledning til en tidslig sekvens af
strømlinjetopologier. Disse sekvenser kan beskrives ved lukkede
ellipseformede banekurver i udfoldningsparameterrummet for den
stationære strømning, som Hopfbifurkerer. Vi finder, at det er muligt
at opskrive generelle krav til banekurverne på baggrund af eksistensen
af en Hopfbifurkation, samt at disse ellipseformede kurver til første
orden har centrum i de parameterværdier, som svarer til den stationære
strømning, der Hopfbifurkerer.
Som anvendelse af den generelle teori har vi undersøgt den
todimensionelle væskestrømning bag en cylinder.
Den simpleste strømlinjefunktion, som i sin udfoldning indeholder den
strømlinjetopologi, som ses før bifurkationen til periodisk
strømning, beskrives og benyttes som model for den faktiske strømning
bag en cylinder. På baggrund af de fundne generelle resultater
angående samspillet mellem Hopfbifurkation og topologi, og modellen
for strømningen, forudsiges en sekvens af strømlinjetopologier, som
må findes lige efter overgangen til periodisk strømning, samt
sandsynlige sekvenser som kan findes ved højere Reynoldstal. Vi finder
at disse forudsigelser, og hele den opstillede tolkning af
topologierne i strømningen bag en cylinder, er i fuld overensstemmelse
med numeriske data fra Petersen [2002a].
A very short summary in English is included as appendix A.
Behandling af impuls ved kilder og dræn i
C.S. Peskins 2D-hjertemodel
Udarbejdet på: |
Matematik 2. modul, under modelprojekt bindingen, foråret
2000 |
Medforfatter: | Kristine Niss |
Publiceret som: | IMFUFA tekst 388 |
Vejleder: | Jesper Larsen (IMFUFA, Math-tech) |
Elektronisk udgave: | Postscript , Pakket Postscript (gzip) |
English summary: | As Postscript file |
Abstract
Det undersøges om det i Peskins 2D-hjertemodel giver en mere fysisk og
matematisk konsistent modellering at anvende en af Peskin udledt
modificeret version af Navier-Stokes ligning frem for den originalt
anvendte. Ved at opstille et sæt af forudsætninger, der giver en
teoretisk ramme til forståelse af den originale version af modellen,
vises det, at denne er matematisk og fysisk konsistent. Det
vises desuden, at forskellen mellem de to versioner af Navier-Stokes
ligning kun har betydning i de områder, hvor der løber væske ind i
modellen.
Endvidere implementeres den modificerede Navier-Stokes ligning i
Peskins 2D-hjertemodel, og det analyseres på baggrund af data fra
modellen, hvorvidt modifikationen har en positiv effekt på modellens
praktiske problemer. Hermed menes konkret om modifikationen medfører
en forbedring af modellens numeriske stabilitet, eller om den har en
hæmmende effekt på hjerterandens bevægelse i beregningsdomænet. På
baggrund af modellens data ses der ingen tegn på, at modifikationen
afhjælper de praktiske problemer.
An English summary is included as appendix F.
Modeller og måling af shearmoduler for underafkølede
væsker nær glasfasen
Bemærk: | I gruppen blev arbejdet under to
forskellige modulbindinger. Det var vores oprindelige intention
at den endelige rapporten skulle have været et sammenhængende hele, men
det kunne i sidste ende ikke lade sig gøre. Rapporten er
derfor opdelt i en kort fælles del og derefter to
selvstændige delrapporter. Nedenstående informationer gælder
derfor kun for den del som jeg har være medforfatter på.
|
Udarbejdet på: |
Fysik 2. modul, under Toning-anvender bindingen, efteråret 1999 |
Medforfattere: |
Kim Troensegaard Nielsen, Steen Sønderby, Kirsten Ringaard
og Lasse Rye Søndergaard (de to sidstnævnte har arbejdet
under Internt-faglig binding) |
Publiceret som: | RUB studenterrapport
(opstille som OB 1999/00:132) |
Vejleder: | Tage Emil Christensen (IMFUFA) |
Elektronisk udgave: | Pakket Postscript (gzip) |
Abstract
Denne rapport beskriver udviklingen af en
prototype for en ny type rheometer, der skal kunne måle shearmoduler
for underafkølede væsker. Et yderligere krav til prototypen er, at det
skal kunne måle shearmodulerne i intervallet fra 10^3 Pa til
10^8 Pa. Prototypen er blevet navngivet PSSA (Piezo Soft
Shear module Analyser). PSSAen bygger på et princip med et separat
drivværk og en separat sensor, hvor både drivværket og sensoren består
af piezokeramikker. De anvendte piezokeramikker er af en type, som
består af en mængde keramikker, der er sat sammen til en
stak. Anvendelsen af de stakkede piezokeramikker giver en række
fordele, der bliver beskrevet i rapporten.
Det konkluderes at princippet i PSSAen virker, idet vi er istand til
at se den forventede temperatur- og frekvensafhængighed i
shearmodulerne. Yderligere konkluderes det, at en videreudvikling af
PSSAen er nødvendig før den kan tages i brug. Årsagen er, at med det
nuværende design er der en meget stor kapacitiv overførsel mellem
input og output på PSSAen. Denne kapacitive overførsel bevirker, at
PSSAens måleområde bliver stærkt indskrænket, og den kan derfor på
ingen måde måle shearmoduler i det ønskede interval.
I rapporten er der diskuteret mulige ændringer i designet, som vil
kunne afhjælpe den kapacitive overførsel.
Symmetri i fysik
Udarbejdet på: |
Fysik 1. modul, under Meta-projekt bindingen, efteråret 1998 |
Medforfattere: |
Frederik Resen Steenstrup, Martin Niss og Tune Bjarke Bonné |
Publiseret som: | IMFUFA tekst nr 360 (1999) |
Vejleder: | Peder Voetmann Christensen (IMFUFA) |
Abstract
Dette projekt omhandler brugen af symmetribetragtninger i fysik. Det har
været vores mål at redegøre for baggrunden for, symmetribetragtningers
vigtige rolle i fysik.
Dette har vi forsøgt at gøre ved to forskellige metoder.
Vi har for det første inddraget, hvad der er blevet skrevet om den
videnskabelige metode af C.S. Peirce, og hvad der er blevet sagt
om symmetri i fysik af E.P. Wigner. Derudover har vi foretaget to
interviews, med B. Lautrup og E. Præstgaard, som begge er teoretikere. Det
sidste har vi gjort, for at få en beskrivelse af symmetribetragtningers
betydning for moderne fysik.
Dernæst har vi se på brugen af symmetribetragtninger i fire
specifikke eksempler. Disse fire eksempler er klassisk mekanik
(Lagrange-formalismen), kvantemekanik (bevarelse af impulsmomentet),
molekylespektroskopi og brudt symmetri. Disse eksempler skal illustrere,
hvordan man rent praktisk benytter symmetri i fysik.
Der bliver på baggrund heraf diskuteret forskellige aspekter af fysikeres
adfærd og af fysikkens natur.
Konklusionen på projektet er, at fysikere har det med at generalisere
fænomenbeskrivelsen, og symmetribetragtninger er én, blandt flere
generaliseringsmetoder. Symmetri kan også bruges til at afgøre, om en
størrelse er bevaret, hvilket bruges meget indenfor fysikken.
Vi konkluderer, at årsagen til symmetribetragtningers centrale
placering i fysikken både findes i fysikkens arbejdsmetode og i fysikkens
genstandsområde.
Cayleys problem
Undertitel: |
En historisk analyse af arbejdet med Cayleys problem fra
1870 til 1918. |
Udarbejdet på: |
Matematik 1. modul, under videnskabsfagsprojekt
bindingen, efteråret 1997 og foråret 1998 |
Medforfattere: |
Rikke Degn, Bjarke K. W. Hansen, Jesper S. Hansen,
Jesper Udesen og Peter C. Wulff |
Publiceret som: | IMFUFA tekst 357 (1998) |
Vejleder: | Jesper Larsen |
Abstract
Denne tekst er en historisk gennemgang af Cayleys problem,
dvs. problemerne omkring bestemmelsen af konvergensområderne for Newtons
metode anvendt på et komplekst polynomium f(z). Der ses på perioden fra
1870 til 1920, og der redegøres for hvorledes Arthur Cayley og Ernst
Schröder i periodens start kun var i stand til at løse problemet for
grad(f(z))=2. Der gøres rede for den matematiske udvikling, der gjorde
Gaston Julia og Pierre Fatou i stand til at behandle tilfældet
grad(f(z))>2, og det konkluderes, at det var udviklingen af mængdelære og
topologi, der dannede grundlaget for Julia og Fatous forståelse af
tilfældet grad(f(z))>2.
I appendiks findes oversættelse af Cayleys artikel fra 1879, samt
dele af artikler skrevet af Koenigs (1884), Fatou (1906 og 1920), og Julia
(1918).
Udgivelsesmåder for RUC projektrapporter.
De tekster som er projektrapporter fra RUC, findes "udgivet" på to måder
- RUB-Studenterrapport
- På RUB samles studenterrapporter fra RUC, disse kan dog
kun findes under titel og ikke under forfatter.
For en given tekst angives dens opstilling på RUB.
-
- IMFUFA tekst
- IMFUFA tekster er en tekstrække IMFUFA udgiver med både
studenterrapporter og rapporter udarbejdet af det
videnskabelige personale.
Teksterne kan købes ved henvendelse til
IMFUFA,
og findes også på en del danske forskningsbiblioteker (naturligvis deriblandt på RUB).
For IMFUFA tekster angives nummeret i tekstrækken
Hvis en tekst findes både som IMFUFA tekst og som studenterrapport på
RUB, angives kun IMFUFA teksten, da dette typisk vil være en rette
version.
|