De enkelte kurser evalueres hver gang de har været afholdt; hvert kursus afholdes en eller to gange pr. år.
Kursusevalueringen på NAT-BAS er omtalt i Afsnit 8.5 side . På de tre overbygningsfag er de faglige miljøer af en overskuelig størrelse, og mange småproblemer bliver opfanget og korrigeret i lærergruppen; det skønnes således ikke nødvendigt med mere formaliserede evalueringsprocedurer (så som obligatoriske spørgeskemaer der skal afleveres til studienævnet). Se i øvrigt Afsnit 8.5 side f.
Hvem er ansvarlig for opfølgning, og hvordan gøres dette?
Den opfølgende instans er formelt set det pågældende studienævn, men i praksis er det som oftest læreren eller lærergruppen.
Se i øvrigt forrige afsnit og Afsnit 8.5.
Hvorledes sikres det, at dimittenderne opnår et fagligt/akademisk niveau, der er i overensstemmelse med andre lignende nationale og udenlandske uddannelser?
Det er ikke uden videre klart hvordan man kan måle eller beskrive det faglige/akademiske niveau. Nogle sider af sagen fremgår af kursusbeskrivelser (lærebøger, pensum, timetal osv.) og eksamensopgaver. Det stiller sig vanskeligere med akademiske dyder som selvstændighed, omstillingsevne, fleksibilitet og integritet. Disse opdyrkes gennem projektarbejdet og afspejles i projektrapporten, men på en vanskeligt karakteriserbar og dokumenterbar måde.
Eksamenssystemet med censorer der også censurerer (og underviser) ved andre universiteter, giver en løbende kontrol af det faglige niveau. Projekterne er nok en RUC-specialitet, men kursuseksaminer og specialer kan sammenlignes med tilsvarende ved andre universiteter. Som bekræftelse af at uddannelserne har et tilfredsstillende niveau kan vi konstatere at vore kandidater i en årrække har søgt og fået adskillige ph.d.-stipendier på Risø, KU, DTU etc.
Er der aftaler om meritoverførsel fx med de nordiske lande eller EU-landene?
Vi har ikke særlige aftaler om meritoverførsel med andre lande.
På baggrund af tidligere evalueringer inden for de sidste 8 år ønskes en redegørelse for uddannelsernes opfølgning på disse evalueringer.
RUC foretog en selvevaluering i 1993 som en del af forarbejdet til indstillingen til ministeriet om den nuværende bekendtgørelse.
Rapporten fra 1993-evalueringen gav en række anbefalinger: Der skal ske en tilpasning af RUCs uddannelsesstruktur til 3+2 -strukturen; dette er sket sidenhen, blandt andet gennem en række studieordningsændringer. Man skal tydeliggøre og sikre progressionen i basisuddannelsen; dette er sket efterfølgende. Der bør udarbejdes retningslinier for evaluering af kurserne, og der skal være standardiseret dokumentation for kursusdeltagelse, f.eks. til brug ved meritoverførsel; dette er sket. Videre skal der i basisuddannelsen ske systematisk introduktion til projektarbejde og gruppearbejdsprocesser; dette er sat i værk. Det nævnes at man skal opretholde og videreudvikle normalforudsætnings-systemet; dette sker.
Kemi har inden for de seneste ni år været gennem en del evalueringer. I februar 1989 afgav FLUNAs kemiuddannelsesudvalg rapport, og i maj samme år blev der foretaget en landsdækkende evaluering af de samme uddannelser med det nye element ekspertvurdering som senere er fast indarbejdet i Evalueringscenterets evalueringsrunder. Rapport blev aflagt i januar 1990. Dernæst har der været den ovenfor omtalte selvevaluering. Endelig har der været foretaget en beskrivelse og vurdering af mål og indhold af undervisningen i kemi i det danske uddannelsessystem i 1994 (KUP-rapporten).
Der blev endvidere anbefalet fastlagt veldefinerede evalueringskrav på de enkelte studieelementer (i NAT-BAS) således at det sikres at studerende med utilstrækkelige forudsætninger ikke belaster den videregående del af uddannelsen unødigt. - Der er sket en afgørende tydeliggørelse af evalueringskravene i kurser og projekter på NAT-BAS, i det mindste i de elementer som faget kemi har tilstrækkelig indflydelse på.
Endelig anbefalede udvalget at antallet af videnskabelige medarbejdere skulle udvides til 12. - Dette er faktisk sket, men universitetet har for tiden planer om kun at have 10 videnskabelige medarbejdere i kemi som mindstemål [det samme gælder fysik og matematik].
Desuden udtrykkes der bekymring over det store frafald og studiestatistikkernes manglende pålidelighed. - Der arbejdes på universitetet med at styrke indsigten i studieforhold, men kemi kunne også godt bruge en bedre mulighed for at hente statistiske oplysninger.
Desuden beskæftiger rapporten sig med præciseringen af de såkaldte normalforudsætninger for kemi, som skete i begyndelsen af 1990'erne. - Det blev dog ikke muligt at indføre et biologikursus som normalforudsætning. Der henvises til kompetencefordelingen mellem konsistorium og kemistudienævnet i sådanne spørgsmål, jf. 2.
I rapporten blev fordelene skitseret ved en struktur hvor et bachelorprojekt på et halvt semester og et kandidatprojekt på et helt semester erstatter tre projekter på hvert et halvt semester. - En sådan struktur er ikke indeholdt i Fællesregler for uddannelser på Roskilde Universitetscenter (findes i Bilag B).