Rejselegat for matematikereI november 2001 modtog jeg et de breve som man går og drømmer om at modtage når man har afsluttet sin uddannelse i matematik. Brevet sagde at jeg havde modtaget det navnkundige Rejselegat for Matematikere. Legatet, som er stiftet af Valdemar Andersen og Hustru, uddeles til kandidater i matematik ved lodtrækning. Studienævnene ved matematikuddannelserne indsender to gange årligt en liste over alle kandidater indenfor det seneste halve år. Legatmodtageren skal bruge det til at studere matematik i udlandet i et år og man kan tage eventuelle koner/kærester og børn med sig. Legatet betaler det hele! Kort sagt, det er lidt ligesom at vinde i lotteriet, bare med meget bedre odds for gevinst. Jeg accepterede at modtage legatet. Reaktionen fra folk jeg mødte i udlandet under min legatrejse, kan bruges som illustration af hvor specielt legatet er. Alle havde nemlig meget svært ved at forstå at der eksisterer et legat af den størrelsesorden og som man modtager uden at have gjort sig fortjent til det på anden måde end ved at blive matematikkandidat. Hector, en af mine nye puertoricanske venner, bemærkede at når han fremover tænker på en heldig mand ville han tænke på mig. Jeg kan ikke andet end give ham ret: Legatet er enestående og når man tænker på de mange og store kulturelle, sociale og faglige oplevelser jeg har haft under min rejse med legatet, må jeg være indbegrebet af en heldig mand. Hjemmesiden her er dedikeret til mine oplevelser med legatet og er skrevet efter at jeg er returneret til Danmark. Klik her for at komme til min rejseplan.
Du kan læse mere om baggrunden for
oprettelsen af legat eller gå til Allan Simonsens, en anden legatar,
gode beskrivelse af
rejselegatet. USA Frankrig Portugal Skrevet sommeren 2004
|