I kommando-vinduets File menu findes et underpunkt New. Under dette
punkt
findes endnu en opdeling i underpunkterne M-file, Figure, og
Model. Hvis punktet Figure vælges vil MATLAB åbne et nyt
vindue specielt til grafik og hvis Model vælges åbnes et vindue til
modeller (Dette er kun aktuelt, når man ønkser at anvende de dele af MATLAB
der falder indunder SIMULINK pakken. Denne er en pakke med special værktøjer til
arbejde med modeller. SIMULINK er installeret på IMFUFA, men vil ikke blive
yderligere omtalt i dette hæfte). Det er naturligvis M-file, der skal vælges når en ny
M-fil ønskes oprettet. MATLAB åbner nu et vindue til en default-editor,
hvori M-filernes indhold kan skrives. Hvis brugeren ønsker en anden
default-editor
kan dette præciseres overfor MATLAB ved underpunktet Editor
Preference under Options menupunktet.
Ønsker man at rette i en allerede oprettet M-fil vælges Open M-file.
Arbejder man med MATLAB under LINUX findes der ikke en default-editor. Her står det frit for brugeren at benytte den editor han er mest tryk ved. Dog kan det anbefales at bruge xemacs idet den understøtter med farvekoder, som gør programmeringen mere overskuelig.