|
Analytisk udsagn: Udsagn der er sandt i kraft af sin logiske struktur,
dvs. prædikatet er indeholdt i definitionen på subjektet. Ex. Ungkarlen er ugift. Anti-realisme: Benægtelsen af, at der kan opnås viden om verden uafhængigt af den menneskelige erkendelse. Logiske Positivister A priori: Det der kommer før (sanseerfaringen, dvs fornuften). Se rationalisme A posteriori: Det der kommer efter (sanseerfaringen). se empirisme Deduktion: Logisk slutning fra det generelle til det specifikke. Gyldige logiske slutningsformer: modus ponens og modus tollens mmf. Deduktivisme: Antagelsen om at videnskabelige teorier er hypotetisk-deduktive systemer. Synspunktet deles af de logiske positivister og Popper. Empirisme: Det synspunkt at (sanse)-erfaringen er (den eneste) kilde til erkendelse. Logiske positivister, Kuhn, Locke Entitetsrealisme: Det sysnpunkt at teoretiske entiteter, som indgår i videnskabelige teorier, eksisterer uafhængigt af os og er ikke blot begrebsmæssige konstruktioner. Epistemisk: Som angår eller involerer viden. Epistemologi (erkendelsesteori): Læren om hvordan der opnås sand erkendelse. Falsifikationisme: Det synspunkt at videnskabelige teorier aldrig kan verificeres (bevises som sande), men kun falsificeres (forkastes som falske). Popper og Lakatos Fænomenalisme: Det (antirealistiske) synspunkt at kun det der umiddelbart er tilgængeligt for sanserne (fænomenerne) har eksistens. Induktion: Logisk slutning fra det specifikke til det generelle. Induktion betragtes normalt ikke som en gyldig slutningsform. |
Induktivisme: Det synspunkt at induktive slutninger kan retfærdiggøres.
Hos de logiske positivister kan induktive slutninger gøres sandsynlige, men aldrig med sandsynligheden 1. Instrumentalisme: En særlig empiristisk og antirealistisk holdning. Kuhn, Quine, Feyerabend Justifikationisme: se verifikationisme Logiske positivister: Carnap, Neurat, Russell, Ayer. Metafysik: Ofte synonymt m ontologi, men kan også betyde studiet af det, der ligger på grænsen af eller udenfor, den verden mennesket umiddelbar har tilgang til. Objektivitet: Om det, som vedrører objektet uafhængigt af 1) det beskrivende subjekt, eller blot 2) uafhængigt af eventuelle ikke-videnskabelige (politiske, religiøse) værdier, som det beskrivende objekt måtte have. Ontologi: Læren om det eksisterende. Læren om det der ikke umiddelbart kan udledes af sanseerfaringen. Rationalisme: Troen på at fornuften (sammen med sanseerfaringen) er kilde til erkendelse. Popper, Erlangerskolen, Descartes Realisme: Troen på at verden eksisterer uafhænigt af den menneskelige erkendelse af den. Popper, Harré, Locke Skeptisisme: Benægtelse af muligheden for sikker eller objektiv erkendelse. Solipsisme: Den opfattelse at alene jeg og min bevidsthed eksisterer. Syntetisk udsagn: Udsagn der er sande i kraft af deres forhold til verdnen, dvs. at prædikatet ikke er indeholdt i subjektet. Ex. bolden er rød. Empirister hævder at syntetiske udsagn kun kan være sande a posteriori, mens rationalister hævder at syntetiske udsagn både kan være sande a priori og a posterirori Teori-realisme: De videnskabelige teorier er sande eller falske uafhængigt af hvad vi ved Verifikationisme: Hævdelse af et verifikationskriterium. Udsagn har kun mening hvis de enten er analytiske eller hvis man a posteriori kan hævde udsagnets sandhed. |