HVIS betingelse
kommando 1
ELLERS
kommando 2
SLUT
Dette betyder at hvis en given betingelse er opfyldt skal kommando 1
udføres ellers (hvis betingelsen ikke er opfyldt) skal kommando 2
udføres. På intet tidspunkt vil både kommando 1 og 2 blive udført. De
ord, der står med store bogstaver er vigtige nøgleord.
if a < 0
a = a/b
else
a = b/a
end
Det er vigtigt at afslutte med ordet end, fordi på kommando 2's (som
på kommando 1's) plads kan der stå vilkårlig mange kommandoer og end
indikerer, at her slutter hele if-sætningen. Linieskift og indryk er ikke
nødvendigt. Man kunne
også adskille udtryk og kommandoer med kommaer. MATLAB vil således også
kunne forstå sætningen udformet som:
if a < 0 , a = a/b, else , a = b/a , end
Ved mere omfattende sætninger øger det dog læsbarheden væsentligt med linieskift og indryk, hvilket er en meget anvendt måde at opskrive programkode på.
Bemærk, at der i stedet for kommando kan komme endnu en if-sætning. Der behøver ikke komme kommandoer efter else og i det tilfælde skrives blot end i stedet for else. Hvis betingelsen ikke er opfyldt udføres således ingen kommandoer og MATLAB går videre med de kommandoer, der eventuelt måtte stå efter end.
if A
x = a
else
if B
x = b
else
if C
x = c
else
x = d
end
end
end
Det kan være ret forvirrende at følge med i, hvor en if-sætning
starter og slutter helt præcist. Variablen x bliver tildelt en værdi
afhængig af tre betingelser A, B og C. Mere overskueligt kan det nu
skrives:
if A
x = a
elseif B
x = b
elseif C
x = c
else
x = d
end