fid = fopen('minfil.dat', 'r+');
De enkelte citationstegn er vigtige og fortæller MATLAB at her er tale om
en fil og ikke en indbygget kommando. Det i citationstegn angivne 'r+'
betyder, at filen skal åbnes for at læse OG skrive i. For kun at
skrive i filen tastes 'w' og for kun at læse tastes 'r'.
Variabelen fid er en såkaldt fil-identifikator. Man kan tænke på denne
som en pil, der hele tiden peger på filen i lageret. Denne identifikator
kan benyttes som argument for bl.a læse, skrive og lukke funktionerne.
Men identifikatoren tildeles også en værdi, der returneres af fopen-funktionen. Hvis åbning lykkes gives værdien 0 (sand) og -1
(falsk) hvis det ikke lykkedes. Efter åbningen er filen klar til at blive
læst fra.
Efter endt brug skal filen nu lukkes. Dette gøres ved fclose-funktionen. På kommandolinien skrives :
fclose(fid)
Der gælder de samme forhold for fclose som for fopen. Hvis
lukningen lykkes returneres værdien 0 og hvis ikke værdien -1. Både for
fopen og fclose indikerer værdien -1, at der er en fejl. Den ønskede
kommando kunne ikke udføres. Man kan være heldig, at der gives en
fejlmeddelelse, som man med held kan blive klogere af. Denne fejlmeddelelse
kan kaldes frem ved at taste ferror(fid). En fejl kunne f.eks. være,
at man prøvede at åbne en fil, der ikke eksisterer.