MATLAB er en programpakke til numeriske beregninger og visualiseringer. Navnet MATLAB står for Matrix Laboratory, idet programpakken oprindelig var udviklet til kun at understøtte arbejde med matricer. MATLAB er siden udvidet til også at omfatte andre områder. Kommunikationen mellem bruger og program foregår i et letanvendeligt sprog, hvor problemer og deres løsninger opskrives matematisk.
Dette notat er tilsigtet nybegyndere med MATLAB, der for første gang ønsker at anvende programmet. Ønsker man en mere avanceret manipulation men diverse filer og grafik henvises til MATLABs egne manualer. Notatet er fortrinsvis skrevet til brug af MATLAB under Microsoft Windows NT, men da MATLAB også kan køres under LINUX, er der enkelte steder, hvor der er specificeret hvordan kommunikationen i LINUX versionen foregår. Det forudsættes at brugeren er bekendt med Windows-verden (rullemenuer, knapper og betjening af mus).
Denne anden udgave er en revideret version af Introduktion til MATLAB - første udgave af BETTINA SØRENSEN og JOHNNY OTTENSEN, IFUFA, RUC, December 1994
Ris og ros til dette notat kan gives på email-adresserne: frommelt@dirac.ruc.dk og johnny@ruc.dk.