ThanksgivingDet er en meget højtidelig højtid for amerikanerne. Campusområdets studentercenteret, hvor der er en kiosk og forskellig restauranter og som ellers altid har åbent, var lukket i flere dage. De fleste amerikanske studerende var taget hjem til familien, butikkerne i byen var lukkede thanksgiving aften (det var den eneste gang at jeg oplevede i USA at butikkerne var lukkede tidligt om aften). Det mest irriterende var at campusbussen, som er min mulighed for at komme til byen, var aflyst i to dage så jeg var strandet i min lejlighed. Vores thanksgiving startede klokken 16 om eftermiddagen hvor der var stillet en buffet frem med følgende retter: kalkun fyldt med hakket oksekød, ris med linser, cranberry jelly (dvs. en slags gelé), minicroissanter og kartoffelsalat, dvs. kogte kartofler med mayonaise man selv kunne putte på. Fra et dansk synspunkt vil man nok sige at det var en lidt underlig blanding, men det smagte udmærket og var veltillavet. Til maden drak vi øl. Desserten var åbenbart ikke så vigtig så den fik jeg lov til at stå for. Jeg ville vælge et om ikke dansk, så europæisk, indslag og lave chokolademousse (for ikke at forstyrre puertoricanernes kokkerering var det bedst hvis retten kunne forberedes i forvejen), men jeg droppede ideen fordi jeg var bange for salmonellafaren. Min danske ven Sanne - som har været au pair i USA - mente at amerikanerne spiser græskartærter til thanksgiving så jeg endte med at købte et par stykker og noget vanilleis. Sanne og Jørgen havde fået besked på at tage noget dansk med, så de medbragte nogle brunkager Sannes mor har sendt fra Danmark og nogle købte småkager af mærket "Royal Dansk" (ikke Royal Danish!) - vanillekranse og den slags, komplet med et billede af et bindsværkshus på æsken. Man kan få sådanne småkager rigtig mange steder herover. I øvrigt var jeg ved at få rollen som ham der skulle velsigne maden. Estelle spurgte om vi var katolikker. Jeg svarede at vi var protestanter fordi jeg troede at hun konverserede om forholdene i Danmark, som generelt var et yndlingsemne for vores samtale, og ikke bare vi tre eksemplarer af det danske folk. Det betød ikke noget svarede hun og spurgte om jeg så ikke kunne sige velsignelsen. Efter at jeg forklarede tingenes rette sammenhæng - dvs. at jeg er ateist - blev vi enige om at hun bare kunne sige velsignelsen på spansk hvilket hun så gjorde. Puertoricanerne forholdt sig andægtigt under fremsigelsen mens vi danske bare stod og så på. Da middagen var overstået, og vi havde slået mave lidt tid, var der dømt salsa. Det var nu mest det latinamerikanske del af selskabet som leverede underholdningen, men de satte sig for at jeg skulle lære det basale så det gjorde jeg. Jeg har aldrig været den mest fikse på et dansegulv, men det gik da nogenlunde. De var i hvertfald flinke til at sige at det gik fint. Et stykke tid efter midnat gik jeg udmattet af den megen mad og dans til ro, men fra min seng kunne jeg høre at puertoricanerne dansede salsa til langt ud på natten. Thanksgiving aften var en rigtig god tværkulturel oplevelse. USA Frankrig Portugal Skrevet sommeren 2004
|