Senere oplevelser i Frankrig

I Paris så min kæreste Karen og jeg en stor del af turistattraktionerne, men vi fik da også tid til at gå på lidt shopping og på cafe. Af de mere mindeværdige begivenheder vil jeg nævne at vi en hel del gange var til næsten gratis jazzkoncerter (de kostede 20kr) i Parc Vincennes med en mængde af de store jazznavne f.eks. Wayne Shorter og Joe Lovano. Jeg kan forstå af en stor del af disse musikere også spillede til Copenhagen Jazzfestival - men til et helt andet prisniveau. Parc Vincennes er en rigtig hyggelig park, som dannede en perfekt ramme om de for det meste mægtig gode koncerter. Der var en mængde selskaber, som benyttede lejligheden til at spise frokost i græsset og lytte til noget musik, så vi havde rig mulighed for at se parisiske livsnydere i aktion. En anden stor begivenhed var fejringen af min 30 års fødselsdag, hvor Karen og jeg blandt andet spiste hjemmelavet brunch i den lokale Parc Monceau og senere var ude at spise aftensmad på en lokal restaurant. Det var en rigtig god dag, og så gjorde det ikke så meget at ballonturen over Paris, som var en del af Karens gave til mig, ikke blev til noget. Da mine forældre i forbindelsen med fødselsdagen besøgte mig i Paris, inviterede de på middag på en restaurant med en stjerne i Michelinguiden, så jeg fik også prøvet at lege gourmet.

I USA gjorde jeg mig den erfaring, at man skal passe på med at udskyde for mange rejseaktiviteter, for pludselig er der ikke meget tid tilbage til at foretage aktiviterne, og så er løbet kørt. Jeg ville f.eks. gerne have besøgt Washington og Philadelphia, men jeg fik ikke gjort det på et tidligt tidspunkt, og med ét var mit faglige program så tæt pakket, at jeg ikke nåede at se disse byer inden jeg skulle rejse videre til Frankrig. Klog af skade besluttede Karen og jeg os derfor for at foretage nogle rejse væk fra Paris og besøge andre dele af Frankrig i nogle af weekenderne. De korte rejseperioder satte visse begrænsninger på hvor langt vi kunne tage væk, men da ingen af os har set andet af Frankrig end Paris, gjorde det ikke så meget. En weekend tog vi med tog langs Seinen til Rouen i det vestlige Frankrig, bl. a. for ved selvsyn at opleve katedralen, som er vist på Monets malerier på Louvre i forskellige belysninger. Udover katedralen er Rouen kendt for bybarnet Jeanne d'Arc. En anden weekend tog vi med den danske kirke i Paris til Normandiet og Bretegne, nærmere bestemt St. Malo og Mont St. Michel. Sidstnævnte var fabelagtig og kan klart anbefales. Det er et kloster, som af forsvarsmæssige hensyn, blev placeret på en ø, men nu er der aflejret så meget sand omkring øen, at den kun er ø ved højvande. Vi var der ved lavvande, og der var et utrolig smukt syn udover de omkringliggende sandbanker, som vandet havde lavet kæmpe mønstre i. Hvor de to tidligere udflugter var til større byer, opholdt vi os i Vendée i en landsby, hvor vi boede i en såkaldt Gîtes, som er et hus man kan leje for en kortere periode. Her boede vi med nogle venner fra Danmark, Jesper og Maja, som også besøgte mig i USA.

Inden vi tog til Lissabon, tog Karen og jeg på en fjorten dags rundtur i Frankrig med Interrailbilletter, således at vi kunne rejse, ligeså tosset vi ville, så længe det foregik med tog. Vi var blevet enige om at udforske det sydlige Frankrig, som vi ikke havde set så meget til under vores kortere udflugter. Første stop var Vichy, som udover at være opholdssted for den franske samarbejdsregering under krigen er en fin-de-siècle kurby. Efter at folk stort set er holdt op med at følge kurer, har turisterne svigtet byen, og den er blevet noget forfalden. Fra Vichy tog vi videre op i bjergkæden, Central Massif, der som navnet antyder, ligger midt i Frankrig, nærmere bestemt til Mont Dore, for at amatørvandre i de flotte omgivelser. Efter et par dage gik turen for alvor til syden til middelalderbyen Carcasonne, som har et grundigt restaureret slot, som ikke desto mindre er meget imponerende.

Fra Carcassone gik turen til Nice over Sete og videre derfra til Lyon, som er en hyggelig og spændende by med en stor bydel fra renæssancen. Vi sluttede af i Verdun for at se stedet hvor vigtige dele af Første Verdenskrig udspillede sig. Det var nok der, det for første gang for alvor gik op for os, hvilken menneskelig katastrofe Første Verdenskrig var, selvom den selvfølgelig siden er blevet overskygget af endnu en verdenskrig. Det var ihvertfald en stor, men ubehagelig oplevelse at se stedet, hvor så mange soldater blev slagtet under forfærdelige forhold. Vi tog tilbage til Paris for at se byen en sidste gange og for at hente de fleste af vores ting som vi havde efterladt hos en dansk veninde for at lette rygsækkene inden Interrailturen.

Oversigten USA Frankrig Portugal

Skrevet sommeren 2004