Vi fløj først til Heathrow, London. Vi skulle flyve allerede 7.50, så vi var tidligt oppe. Efter den altid hektiske
checkin nåede vi igennem security uden de store problemer, som vi havde ventet pga. medbragt babymad. Flyet var ca. en
time forsinkede, men der var god tid i London, så ingen stress.
Efter et par timers ventetid i London kom vi om bord på flyet til Melbourne. Alle er så søde, når man medbringer to unger,
så vi blev sluset først ind og havde en dejlig plads oppe foran med plads til både ben og unger. Der var to sovekurve på
væggen, som ungerne kunne sove i. På flyveren kunne vi se film, og Nanna blev glad for Peter Pedal, så den nåede
hun at se mindst 5 gange på turen. Det var meningen, at vi skulle sove efter aftensmaden, der blev serveret ved 3-tiden
dansk tid, men den var ungerne ikke helt med på, men vi fik heldigvis lov at lege i mellemgangen, så hun ikke vækkede
hele flyveren.
Vi havde et kortere stop i Hong Kong, hvor vi fik løbet rundt. Tilbage i flyveren kunne vi endelig få sovet, hvilket
var tiltrængt, men ikke så smart for jet-laget.
Efter en del problemer med at få lidt babymad med ind igennem security (australske karantæneregler), mødtes vi med
min australske kontakt Christina, som kørte os hen til vores lejlighed. Alt i alt var det 30 rigtig hårde timer, men
langt mindre hårde end vi havde frygtet.
|
|
Københavns lufthavn, vi er klar til afgang. |
|
|
Humøret er stadig højt, vi har ikke fløjet så længe endnu. |
|
Nanna sidder i flyvemaskinen og ser Peter Pedal. Bemærk kaffefløden på toppen af hendes hoved, så headset'et passer |
|
Ungerne kunne sove i en kurv på væggen i flyveren. Den var lige lille nok til Nanna, så I kan se hendes hår stikke ud. |