På tur

Her kommer der billeder om små ture.


Tirsdag d. 11. september tog vi til Victoria Market, hvor vi blandt andet fik en is.


Sådan kan man også komme rundt med to unger og een barnevogn.


Fredag d. 7. september tog vi ud og spise italiensk på Lygon Street. Nanna og Esben fik minestronesuppe, og det var et stort hit. Alle folk kommenterer vores smukke børn. Vi tror, at de mener det er sjovt, at de har så lyst hår; selv om det er helt normalt i Danmark er det ikke normalt hernede.

På vejen hjem så vi et hus på Lygon Street, som havde nummer uendeligt. Det næste hus i rækken havde nummer 431, så lige efter (eller lige før) uendelig kommer altså 431. Tag den, Hilbert's hotel (indforstået for matematikere).


I parken lige ved siden af hvor vi bor ligger der en rugby-bane, hvor vi spiller bold og leger flyvemaskine.


Vi handler længere nordpå af Royal Parade. Vejen derhen ser sådan ud.

Vi kan nogen gange få Nanna til at køre Esben derned. Det går bedst ned ad bakke.

I indkøbscenteret er der en motorcykel, som Nanna gerne skal prøve.


På tur på campus. Her kan Ebbe gå i motionscenter og Lærke kan gå til svømning.


Melbourne er fuld af sporvogne. Sådan ser "vores" sporvogn ud. Den kører ind til centrum af Melbourne på ca. 10 minutter.


Ikke så langt fra hvor vi bor står dette træ. Det ser præcis ud som om, at det har hud.


Sådan kan man også transportere hunde. På det næste billede shopper Nanna en mølle.


Ebbe har fundet en ballon til Nanna, som hun er meget glad for. Desværre flyver den i vinden, og Lærke spæner efter den. Desværre er hun ikke hurtig nok, og efter en 800 meter spurt ender ballonen under en lastbils hjul. Stor krise. Flere dage efter snakker hun stadig om ballonen, der blev væk. "Ballon væk, ny, Nanna"


Søndag d. 23. september tager vi til Melbourne General Cementary, lidt ligesom Assistens kirkegården i København. Først fandt vi et "memorial" over Elvis, som vi synes var meget mærkeligt og temmelig grimt. Vi spiste frokost på en bænk i nærheden, og mens vi sad og spiste kom en nydelig ældre herre over og lagde en plastikblomst der. Meget mærkeligt. Ellers rodede Nanna med sten og kommenterede hvor der var blomster. Esben tog en lur.


Så blev det Lærkes fødselsdag. Vi tog på Brunetti's (kage/kaffebar og restaurant) og spise middag, da Lærke kom hjem fra arbejde. Som I kan se fik vi dejlig mad. Nanna tømte hele parmasan-skålen.


Nanna spiller bold på løbebanen i Royal Park.


Syge Nanna spiser melon.



Tilbage til hovedsiden