Mandag d. 1. oktober:
Nu er jeg heldigvis blevet rask
igen. Om formiddagen fik jeg samlet op på kontakter. Jeg har nu en fast aftale
med Mulhall og Berry. Jeg fik skrevet til Karins
kontakter, Ian Mitchell og Helen Fortazs. Helen
svarede hurtigt tilbage. Hun har inviteret mig til at komme til nogle af deres
seminarer. Jeg er kommet på en mailingliste, så nu venter jeg bare på en
invitation.
Vi holdt igen møde på ICCR om
detaljer om dataopsamlingen. Alle fik jobs. Jeg skal stå optagelsen af en af
grupperne samt et par andre detaljer.
Tirsdag
d. 2. oktober:
Læste en masse om formiddagen.
Spiste frokost med Li Hua, Li Hua's kæreste Alan og Carmel. Vi havde en lang diskussion skolesystemer i Kina,
Australien og Danmark. David stak næsen ud af sit kontor og fortalte en
anekdote om at der havde været en diskussion i Kina om hvordan man producerer
Nobel-pristagere, for det ser ud som om, at de fleste Nobel-priser bliver sendt
til USA. Vi diskuterede så, om det var skolesystemet eller den generelle
kultur, der gjorde forskellen. For når man sender udenlandske studerende til
universiteter i USA, så klarer de jo også uddannelsen, så det er ikke et spørgsmål
om evner eller viden, men måske manglen på opfordringer til kreativ tænkning
gennem hele opvæksten og skolesystemet.
Vi snakkede også om grænsen mellem
matematik og fysik, som ligger helt anderledes for mig som fysiker end for
f.eks. Carmel, som har en baggrund i ren matematik.
Onsdag
d. 3. oktober:
Om onsdagen er der slet ikke nogen, der er på arbejde, så her er helt
stille. Det er temmelig kedeligt. Jeg fik forberedt mig til mit møde med David,
læst en masse. Heldigvis kom Mersita forbi, og vi
snakkede om hendes dataanalyse. Hun er kodet en masse undervisning både fra
Australien og Malawi efter et kodesystem, som er delvis hentet fra TIMMS-undersøgelserne. Nu har hun fået Alan til at kode et
par af lektionerne efter hendes kodesystem. De korrelere ikke specielt godt, så
hun er lidt i panik, da kodningen har taget 6 måneder. Jeg har ikke helt forstået
alt dette koderi. Så jeg sagde til hende, at det ikke
nødvendigvis i mine øre lød som om, at det skulle kodes om, men at hun måske
skulle gøre hende kodekategorier mere tydelige, både overfor Alan, og også til
hendes thesis. I mine øre kan man bare omdefinere
koderne i stedet for at starte forfra. Det synes hun lød lidt mærkeligt, men
det kan måske redde hendes arbejde, så hun ville tænke over det. David havde
fortalt en anekdote om, at han havde været på en konference, hvor en gruppe
havde fremlagt, at de blev nødt til at fyre alle deres forskningsassistenter,
da deres kodning var ukonsistens med forskningsgruppens. De fyrede de første 7
forskningsassistenter, før de fandt en, der var enig i deres kodning. Alle
grinede, og vi var enige om, at så var der jo ikke nogen pointe i at få folk
til at kodetjekke. Men det ser ikke ud til, at der er nogen der overvejer, om
det er definitionen af koderne, der er problemet. Tja, jeg er ikke helt sikker
på, at jeg forstår pointen. Det ser for mig lidt ud som om, at det er en måde
at redde forskning, som måske er ude på dybt vand. Men det kan være, når jeg
kommer lidt længere i mit arbejde, at jeg indser det.
Torsdag d. 4. oktober:
I dag holdt jeg møde med David, og
vi snakkede om, hvad jeg havde lavet indtil videre. Jeg bad ham om at få et
'arbejde', det synes han var vældig sjovt. Jeg føler, at alle giver mig en helt
masse, og jeg vil gerne give noget tilbage til centeret. Han bad mig så om at
kode undervisningen fra de data, de afsluttede lige inden jeg ankom, efter en
teknisk guide, som var blevet udviklet til deres LPS-data.
Derudover snakkede vi om, at når jeg ser undervisningen igennem kan jeg lave et
lille projekt, hvor jeg analysere deres data på min måde. Indtil videre skal
jeg bare skrive om det i 'plain words',
men måske kan vi få en lille artikel eller preceeding
ud af det.
Til frokost snakkede jeg længe med Carmel om alt mulig andet end arbejde, det er også
hyggeligt. Inden jeg gik hjem fik jeg lige kigget en enkelt time igennem efter
kodesystemet, og jeg havde nogle problemer med de kategorier, som der var i den
tekniske guide, så jeg lavede et par ekstra.
Fredag d.
5. oktober:
Om formiddagen tog Ebbe, ungerne og
jeg på legeplads, da jeg skulle til et foredrag om aftenen. Det var fantastisk
vejr.
Jeg mødte ind lidt i elleve og
kodede en time mere inden frokost. Jeg holdt frokost med Li Hua,
og vi snakkede om hendes arbejde. Hun er meget interesseret i 'artifacts' i undervisning, altså hvorfor lærere bringer
f.eks. billeder og tabeller ind i undervisningen, og hvordan det påvirker
elevernes læring. Hun favner meget bredt, og kigger også på f.eks. lærerens gestikulering og sprog som et slags 'artifact'
i undervisningen. Hun nævnte et interview fra de nye data, hvor en elev bliver
spurgt om hvad et af læreren introduceret nøgleord i undervisningen betyder.
Han svarer, at det er 'weird', og det synes hun er
meget interessant, da det bestemt ikke er lærerens intention at få eleverne til
at tro, at ordet er 'weird'.
Efter frokost tog vi til et foredrag
med David Besnick om 'Cognitive
Motivation: Curiosity and the
incomplete Gestalt'. Om det er mine manglende sprogevner eller viden indenfor nysgerrigheds-psykologi ved
jeg ikke, men jeg forstod ikke noget som helst af foredraget. Jeg har taget nogle noter, og der står
ikke andet end at meget nysgerrige studerende stiller 'hvorfor'-spørgsmål,
er glade for orden og er åbne for nye udfordringer, hvilket for de fleste andre
studerende er modsætninger. Så det var et hårdt foredrag (og
foredrag hernede varer næsten 1½ time.
Vi gik direkte videre til det næste
seminar, som var seminar to om fokusgrupper. Der var ikke så mange, så vi blev
alle sammen inviteret til at være deltagere i en fokusgruppe, som hun holdt som
præsentation. Fokusgruppen omhandlede flyrejser (hun havde valgt et ikke-fagligt
emne, som universitetsfolk højst sandsynligt vidste noget om). Hun stoppede så
fokusgruppeinterviewet ind i mellem for at fortælle os, hvorfor hun gjorde, som
hun gjorde. Det var både sjovt og lærerigt, og jeg fik endda bearbejder min
oplevelse af at flyve herned. Jeg glæder
mig ikke til hjemturen.