Fagligt - uge 2

Mandag d. 17. september:
I dag var jeg bare på kontoret og læste og tænkte. Om eftermiddagen var jeg til ICCR Science Study meeting. Her fremlagde Lay Hoon sin interviewprotekol, dvs. ekstraspørgsmål indlagt i den oprindelige interviewprotekol, som de har brugt og forfinet siden Learner’s Perspektive Study. Lay Hoons var i den grad guidede, og de endte med at fjerne dem alle sammen og tilføje et par enkelte udvidelser af de oprindelige spørgsmål. Jeg kan ikke finde ud af, om det gjorde hende ked af det. Det er en sjov måde at arbejde på, 3-6 menneskers ønsker skal proppes ind i den samme dataopsamling; men det er også fedt, at de kan samarbejde i så høj grad.

Tirsdag d. 18. september:
Esben sover ikke så meget om natten for tiden, så jeg tog formiddagen fri, da jeg alligevel ikke tænker så godt. Om eftermiddagen havde jeg et møde med David. Vi snakkede en times tid om mit projekt, og om hvad jeg kan bruge ICCR’s data til. Jeg er ikke helt sikker på, at han forstår, hvad jeg gerne vil, men han er en flink mand, der ikke siger det direkte. Vi snakkede lang tid om ordene ”goal”, ”expectation” og ”purpose”. ”Goal” henviser til ”final destination”, hvorimod ”expectation” og ”purpose” henviser til vejen derhen. ”Expectation” er ”expectation of you”, dvs. ikke lærerens personlige forventninger, men lærerens forventninger af eleven. Det var godt at få klarlagt nogle begreber.

Vi snakkede også om John Sweller og ”cognitive load”. Sweller har lavet nogle studier i blandt andet fysik, hvor han i stedet for at bede eleverne løse en opgave af typen:

En bold med massen 300 g kastes vertikalt op i luften med hastigheden 3 m/s, hvor højt når den op?

satte eleverne til at løse denne slags opgaver:

En bold med massen 300g kastes vertikalt op i luften med hastigheden 3m/s. Find ud af alt hvad du kan om bolden?

og hans studier viste, at eleverne med den anden slags opgave både klarede klassiske tests og tests orienteret mod den nye slags opgaver bedre. Han havde også arbejdet med ”worked examples”.

Endelig snakkede vi om maximal-funktionen (jeg har glemt det officielle navn), der ofte bruges inden for handel, hvor man forsøger at maksimere f.eks. fortjenesten. Dette bruger David ofte i sin dataanalyse af læreren, hvor han forsøger sammen med læreren at finde ud af, hvad der maksimeres i et specifik udklip af undervisningen. Selvfølgelig forsøger læreren at maksimere indlæringen, men det er så svært at teste, så i stedet forsøger læreren ofte at maksimere begejstringen, opmærksomheden, roen i klassen eller lignende. David er interesseret i hvad der driver læreren til at træffe disse valg, som foretages mange gange i løbet af en enkelt time.

Vi nåede ikke frem til noget konkret, men det var godt at snakke om alle disse ting alligevel.

Onsdag d. 19. september:
Om onsdagen besøgte Ebbe, ungerne og jeg Keith Burrow og hans kone Eileen i Fairfield, en forstad til Melbourne. Keith var den nyligt pensionerede fysiklærer, som jeg havde mødt til fysiklærermødet i tirsdags. Vi fik snakket en del om forskelle og ligheder mellem Australien og Danmark, men også lidt om fysik og fysikundervisning og pensum. Keith har været aktiv indenfor pensumskrivning. Han forærede mig en tekstbog i fysik, som han er medforfatter til. Derudover lånte han mig nogle eksamensopgaver, som jeg skal kigge på for at sammenligne niveauet med det danske, hvilket han er meget interesseret i.

Keith og Eileen var begge vældig åbne og imødekommende. De havde lavet en dejlig frokost til os, og var glade for at vise os rundt i deres hus. Vi var der næsten hele dagen.


Keith og Eileen, og den lækre kage, som også Esben og Lærke nød godt af.

Torsdag d. 20. september:
I dag læste jeg alle Christinas artikler igennem igen. Da Christina arbejdede som secondary teacher lavede hun et projekt med bl.a. Dick Gunstone, som jo næsten er det jeg laver. Det var en kæmpe optur, men også sjovt at læse, for jeg havde jo læst det før, men ser det nu med nye øjne. Artiklen har en lang diskussion af ordenen ”purpose” og ”aim”, hvilket præcis stemmer overens med mine ord ”implicitte forventninger” og ”eksplicitte forventninger”. Gruppen arbejder med eksperimenter i science-undervisningen, og i denne artikel er Christinas ”purpose” møntet på Nature of Science-forståelser, og altså ikke direkte fysik/kemi. Men de har også lavet arbejde, hvor læreren har et rent science-orienteretpurpose”.

Fredag d. 19. september:
Jeg havde et møde med Christina, hvor hun fortalte mig om hendes projekt kørende, der især drejer sig om elevers identitet i forhold til science, og hvorfor begejstringen for science forsvinder. Hun har en hel masse data fra ICCR, som hun ikke har fået analyseret. Hendes research assistant døde undervejs i forløbet, og med hende forsvandt en masse uerstattelig viden. Jeg for lov at kigge på det, hun kommer over med det på mandag.

Om eftermiddagen var jeg til seminar om ”Focus groups”, som er en særlig måde at udforme gruppeinterviews på. Det virkede meget møntet på industrien, hvilket var lidt sjovt, siden det blev holdt som en del af en række seminarer indenfor education research. Der var dog en del gode tips til hvordan man praktisk får en flok mennesker til at mødes og snakke om noget, som man gerne vil vide noget om.

Efter seminaret snakkede Li Hua, Lay Hoon lidt om at lave noget sammen i næste uge. De tøser ser ud til at arbejde mest derhjemme, så jeg må prøve at ruske lidt socialt ind i dem, så jeg kan få mest muligt ud af dem i løbet af mit ophold. De virker rimelig friske på det.

Og så har jeg fået en cykel i dag, hurra. Jeg har lånt den af Maurize, og der er endda et barnesæde bagpå. Nu skal jeg ud og toure Melbourne tynd. Først skal jeg dog have en cykelhjelm, som er lovpligtig her.

 

Denne uge har jeg ikke været så ”overbegejstret”, som jeg var i sidste uge. Esbens natteroderi har kørt mig lidt hårdt. Det har været en dejlig uge hvor jeg har lært og indset en masse ting, men weekenden er dedikeret til at lære Esben, at der ikke er mad om natten.

 

Tilbage til hovedsiden